25. september 2020
Fjellebrohuse 2 - grunden blev opkøbt af Banedanmark for at have opbevaringsplads. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Fjellebrohuse 2 - grunden blev opkøbt af Banedanmark for at have opbevaringsplads. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgerforening er ved at være træt af Banestyrelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgerforening er ved at være træt af Banestyrelsen
Ringsted - 19. juli 2020 kl. 07:56

Debatindlæg:
Fjellebro-Kværkebyegnens Borgerforening er ved at være godt trætte af Banestyrelsen/Banedanmark.

arrow Læs også: Folketingsmedlem vil have transportminister på banen

Vi skal en del år tilbage, til tiden før vi fik etableret Borgerforeningen, da vi første gang havde fornøjelsen af denne institution - der vidst hed DSB dengang. Vores station blev lukket i 1970'erne, men det var jo naturligt, når antal tog, der stoppede, blev reduceret og derfor færre pendlere. Det var kun en midlertidig lukning, fik vi forklaret på et borgermøde på Kværkeby Skole. Men i 1986 blev stationsbygningerne revet ned!

Næste gang vi havde fornøjelsen af at mødes med Banestyrelsen var i 2008, hvor de havde udarbejdet et forslag om at lukke Køgevej gennem Fjellebro og etablere en omfartsvej syd om Fjellebro.

Dette projekt hang sammen med den dengang planlagte nye bane fra Ringsted til Roskilde - projektet blev sidenhen afløst af Ringsted - Køge - København banen.

Borgerforeningen gjorde indsigelser mod omfartsvejen, der skulle gå gennem et moseområde syd for Fjellebro, passere under banen og munde ud i Køgevej netop der, hvor der lige nu bliver fyldt jord i det sumpede område.

Vi kunne slet ikke se det fornuftige i at anlægge en omfartsvej her - et meget dyrt projekt gennem et sumpet naturområde.

Byrådet godkendte projektet, men BaneDanmark opgav. Forinden havde de dog opkøbt en ejendom til lagerplads. Den ligger nu som tilgroet naturgrund!

(I øvrigt stemte kun Hanne Hyldgaard og jeg imod omfartsvejplanerne - og samme dag - efter byrådsmødet - blev jeg bedt om at forlade Venstres byrådsgruppe.)

Ny bane
Så kommer vi til Ringsted - Køge - København - projektet. Det har ikke været omkostningsfrit for vores lokalområde.

Da man havde vedtaget projektet i Folketinget, fortsatte Banedanmark deres ejendomsopkøb i Fjellebro, Bedsted og Kongsted. Det er ikke så få ejendomme, der er blevet opkøbt og revet ned.

Vi blev dog lovet, at de to broer, der forbinder områderne syd for banen ved henholdsvis Adamshøj og Bedsted med Køgevej ville blive genopført. Desværre endte det med, at vi kun fik broen til Bedsted genetableret!

At broen ved Adamshøj ikke blev genopført, er der flere forklaringer på, men fakta er, at vi i Ringsted Kommune mistede en vigtig forbindelse fra syd mod nord over banen.

Samtidig er vi også godt trætte af at vente på at få lys i viadukten i Fjellebro, så vi bedre kan se, når vejbanen er oversvømmet om natten!

Nu har Banedanmark så sendt et nyt debatoplæg i høring. Ud over de to tidligere muligheder - en østlig udfletning ved Adamshøj og en vestlig flyoverløsning, så er der nu tre andre muligheder.

De to skærer igennem Kværkeby/Fjellebro, men det er svært at forholde sig til nogle stiplede linjer - den ene vil fjerne en del af Fjellebro/Kongsted, og den anden vil passere tæt forbi Kværkeby og Kværkeby Friskole.

Disse løsninger giver ingen mening for os, og de vil også begge to passere udenom Ringsted, hvilket måske også er Banedanmarks plan!

Et alternativt løsningsforslag kunne vel også være at indtænke en løsning, hvor godsbanetrafikken gik via Køge direkte mod syd - enten som udbygning af en østbane til Vordingborg eller udbygning af banen til Næstved. Alle blade bør vel vendes!

I borgerforeningen ser vi frem til et borgermøde, hvor vi kan få gennemgået Banedanmarks planer, så det ikke bare er nogle stiplede linjer på et kort, der er lidt svære et forholde sig til.

Endvidere kunne det også være rart at få oplyst hvilke støjdæmpende tiltag, der er indtænkt i projekterne.

Fakta er, at mange borgere er rystede over dette debatoplæg, som vi skal forholde os til. Jeg har fået flere henvendelser fra borgere i Kværkeby og Benløse. De spørger, om det virkelig kan være et alvorligt ment forslag - at anlægge en bane langs motorvejen.

Men det må det vel være, når det kommer fra Banedanmark?

Finn Andersen, Formand for Fjellebro-Kværkebyegnens Borgerforening

arrow Politisk flertal imod sydlig jernbane
25. juli 2020 kl. 13:12 Opdateret: kl. 15:50
arrow Sorø har bedt om at få udsat høringsfrist i jernbanesag
25. juli 2020 kl. 10:09 Opdateret: kl. 15:29
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk