29. november 2020
Henrik Hvidesten (V) er næsten kommet bag tremme i dette redskab, hvor gode overarme er absolut fordel.
gallery icon

Se billedserie

Henrik Hvidesten (V) er næsten kommet bag tremme i dette redskab, hvor gode overarme er absolut fordel.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Ny træningsbane går helt i fisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Ny træningsbane går helt i fisk
Opdateret 22. oktober 2020 kl. 18:36
Ringsted - 22. oktober 2020 kl. 18:27
Af Ulla Jensen

På den lidt over ét år gamle skole FGU, Forberedende Grundkursus, i Ringsted har man de seneste fem uger haft travlt på den fede måde.

I den periode har skolens elever, der alle er under 25 år, fået ikke så lidt fra hånden.

De har på tværs af skolens undervisningslinjer arbejdet med temaet FN's Verdensmål.

Formålet har blandt andet været at omsætte verdensmålene til noget praktisk, håndgribeligt og lærerigt i elevernes egen hverdag.

Det er der kommet tre solide og ret forskellige slutprodukter ud af:

En stor udendørs træningsbane, en fyldig avis og en bugnende fiskebuffet. Sidstnævnte kunne sagtens sende selv den mest kræsne gourmet en tur op i de højere luftlag.

Torsdag blev den nye træningsbane indviet med besøg af Ringsted Kommunes borgmester, Henrik Hvidesten (V).

Iklædt i træningstøj testede borgmesteren egenhændigt den nye banes beskaffenhed sammen med afdelingschef for FGU Ringsted Henrik Bøll Larsen.

Senere blev den nye avis med vedkommende artikler om at være ung, om at trives, og om at komme ind under facaden præsenteret.

Til allersidst kulminerede mange ugers anstrengelser med at fange fisk på hav og i bassin, rense og filettere de koldblodige kræ samt tilberede dem på 117 forskellige måder i en storstilet Fiskefestival.

På et langt buffetbord konkurrerede røde signalkrebs, krebsesalat, stegte sild, røget makrel med røræg, saftige geddefrikadeller og en masse andre indbydende retter om at nå flest munde på kortest mulig tid.

Så jo, man kan godt sige, at den nye træningsbane endte med at gå helt i fisk. Velsmagende fisk.

Se de flotte billeder i billedgalleriet.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk