20. september 2018
Torkil Bro er formand for Ældre Sagen i Ringsted, som har over 5600 medlemmer. Foto: Hans-Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Torkil Bro er formand for Ældre Sagen i Ringsted, som har over 5600 medlemmer. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bekymrede ældre vil råbe regionen op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bekymrede ældre vil råbe regionen op
Opdateret 11. juli 2018 kl. 14:48
Ringsted - 11. juli 2018 kl. 14:26
Af Yngve Saxil Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torkil Bro, formand for Ældre Sagen i Ringsted og Hanne Hyldgaard, formand for Ældrerådet, har skrevet et åbent brev til Region Sjællands politikere, som reaktion på at lægevagten i Ringsted fra 1. juli har stået uden en fast bemanding.

De to parter kalder i brevet ændringen af lægevagtens bemanding for en »voldsom forringelse af borgernes adgang til akut lægehjælp«. Ligeledes refererer de også i brevet til en pressemeddelelse, som Region Sjælland sendte ud 30. oktober sidste år med overskriften »Lægevagt dækker fortsat hele Region Sjælland«.

I pressemeddelelsen fra sidste år, skriver regionen blandt andet: »Alle konsultationssteder vil derfor fortsat kunne betjene borgerne« og »Aftalen sikrer, at lægevagten fortsat kan servicere borgerne også i byerne Ringsted, Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Vordingborg og Nakskov«.

Ældre Sagen og Ældrerådet sætter dog spørgsmålstegn ved, om der fortsat vil være samme adgang for alle borgere i Regionen til lægevagten, når lægevagten i Ringsted står uden fast bemanding.

- Vi er bekymrede over, at man vælger at nedlægge den faste bemanding, og vi er også utilfredse med måden, hvor på man har gjort det. Beslutningen, om at gøre lægevagten ubemandet i Ringsted, rammer en meget stor gruppe borgere hårdt, både de ældre, som vi repræsenterer, men også børnefamilierne og de handicappede, og det forsøger vi at gøre politikerne i Region Sjælland opmærksomme på, siger Torkil Bro om, hvorfor Ældre Sagen og Ældre Rådet har skrevet brevet.

Det åbne brev fra Ældre Sagen og Ældrerådet i Ringsted

Til de folkevalgte i Region Sjælland

Vi er bekymrede!

Som formand for Ældrerådet og som formand for Ældre Sagen i Ringsted ser vi med stor bekymring på den voldsomme forringelse af borgernes adgang til akut lægehjælp, hvilket desværre blive resultatet når lægevagtens konsultation i Ringsted bliver nedlagt.

Ældrerådet og Ældre Sagen i Ringsted skal derfor med dette brev anmode om, at man omgør beslutningen om at nedlægge den faste del af lægevagten i Ringsted fra den 1. juli 2018 og i stedet genoptager den indtil da eksisterende ordning, hvor en læge tog telefonen mellem 16.00 og 18.00 og derefter tog imod patienter frem til kl. 21.00.

Med henvisning til den pressemeddelelse Regionen udsendte mandag d. 30. oktober 2017 med overskriften -"Lægevagt dækker fortsat hele Region Sjælland", og hvori det bl.a. fremgår, at "Aftalen sikrer, at lægevagten fortsat kan servicere borgerne også i byerne Ringsted, Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Vordingborg og Nakskov", forventer Ældrerådet og Ældre Sagen i Ringsted, at Regionen sørger for, at der er samme adgang for alle borgere til sundhedssystemet, hvilket med en manglende fast bemanding af lægevagten vil blive problematisk for svage, ældre og børnefamilier i Ringsted.

Med venlig hilsen

Formand for Ældrerådet i Ringsted, Hanne Hyldgaard og Formand for Ældre Sagen i Ringsted, Torkil Bro.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk