23. november 2020
Kirkeværge Johannes Hansen (tv.), menighedsrådsmedlem Karin Egeberg og sognepræst Jacob Broholm Møller står her ved den nyanlagte sø i kirkeskoven. Foto: Jakob Fønss
gallery icon

Se billedserie

Kirkeværge Johannes Hansen (tv.), menighedsrådsmedlem Karin Egeberg og sognepræst Jacob Broholm Møller står her ved den nyanlagte sø i kirkeskoven. Foto: Jakob Fønss
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Banedanmark giver gave til kirkeskov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Banedanmark giver gave til kirkeskov
Ringsted - 24. oktober 2020 kl. 10:23
Af Jakob Fønss

Langs den nye jernbane mellem Ringsted og København skal godt og vel 60 nye vandhuller være med til at give det vilde dyre- og planteliv de bedst mulige betingelser.

- Som grøn transportminister er jeg optaget af, at vi passer på og genopretter vores natur. Det er baggrunden for, at jeg sidste år bad Banedanmark og Vejdirektoratet om at udarbejde en analyse af, hvordan vi bedst muligt kan fremme biodiversiteten på vej- og baneområdet, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) i en pressemeddelelse.

Borgerne i Nordrup ved Ringsted er blandt de mange, som har fået glæde af et af de nye vandhuller. Det er nemlig blevet etableret af Banedanmark i Nordrup Kirkeskov, der blev rejst som erstatningsskov for godt og vel fire år siden som følge af byggeriet af supersygehuset i Køge.

- Vi har altid ønsket os, at der også skulle være en lille sø i vores kirkeskov, men vi har ikke haft de omkring 85.000 kroner, som det koster at anlægge. Derfor er vi meget glade for, at Banedanmark valgte at placere et af de nye vandhuller hos os, siger kirkeværge Johannes Hansen til DAGBLADET.

Banedanmark står for vedligeholdelsen af søen i de første år og sikrer sig dermed samtidig, at den ikke tørrer ud.

Flere formål

Vandhullerne er både blevet etableret for at kompensere for de såkaldte §3-vandhuller, der er blevet påvirket af byggeriet af den nye bane og for at afhjælpe den såkaldte øgede barriereeffekt, som banen udgør i landskabet. Målet med indsatsen er at opretholde biodiversiteten til gavn for dyre- og plantelivet.

Vandhullerne er blot en del af de naturforanstaltninger, der blev taget i forbindelse med byggeriet af den nye bane mellem Ringsted og København.

- Udover vandhullerne har Banedanmark blandt andet etableret faunapassager og ledelinjer og finansieret 115 hektar ny erstatningsskov, der svarer til dobbelt så meget skov, som der blev fældet i forbindelse med den nye bane, siger Randi Skogstad, der er direktør for infrastruktur i Banedanmark.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk