10. august 2020
Danish Crown Ringsted. Foto: Anders Ole Olsen
Danish Crown Ringsted. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Fotograf Anders Ole Olsen ©
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 32 slagteriansatte og alle omkring dem testes flere gange efter for smitte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

32 slagteriansatte og alle omkring dem testes flere gange efter for smitte
Ringsted - 30. juli 2020 kl. 18:24
Af Nikolaj Kennov Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Smittetallet på slagteriet Danish Crown i Ringsted nåede torsdag eftermiddag op på 32 bekræftede tilfælde, og er ikke længere begrænset til én afdeling på slagteriet.

- Vi har 16 nye smittede det seneste døgn. De nye smittetilfælde er kontaktpersoner til personer, som blev konstateret smittet tidligere på ugen, men det er selvfølgelig alvorligt, siger Danish Crowns pressechef Jens Hansen.

Tillidsmand Peter Wagner oplyser, at langt størstedelen af smitten hos medarbejderne kan spores tilbage til det første smittetilfælde på samme afdeling - udbeningsafdelingen for skinker - i sidste uge.

- Enten har medarbejderne arbejdet tæt sammen, kørt på arbejde eller boet sammen, siger Peter Wagner.

Der er også enkelte smittetilfælde i afdelingerne »opskæring«, »skær og stryg«, »røg« og »skærestub 3«.

- Indtil videre er der positiv stemning herude, særligt fordi der er blevet opsat et mobilt testcenter, siger Peter Wagner om testcenteret, hvor alle slagteriets 900 medarbejdere - inklusiv alle udefrakommende håndværkere og rengøringspersonale - skal testes uge for uge.

- De tester 80 personer i timen, og så skal vi hver især testes igennem de kommende 7-9 uger på samme dag, siger Peter Wagner.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk