26. juli 2021
Tirsdag den 21. april mistede Kristine Andreasen livet efter en påkørsel i en rundkørsel i Ringsted.
gallery icon

Se billedserie

Tirsdag den 21. april mistede Kristine Andreasen livet efter en påkørsel i en rundkørsel i Ringsted.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 16-årige Kristine blev dræbt af en højresvingende lastbil – nu er dommen faldet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

16-årige Kristine blev dræbt af en højresvingende lastbil – nu er dommen faldet
Opdateret 17. november 2020 kl. 06:18
Ringsted - 17. november 2020 kl. 00:31
Af Ulla Jensen

- Jeg bliver ved med at kigge i spejlene for at orientere mig, om hun er der eller ej. Og da jeg ikke ser hende i hele det forløb, så vælger jeg at køre videre. Det tror jeg, alle og enhver ville gøre. For hun er jo væk. Hun kunne lige så godt have krydset vejbanen længere nede ved parkeringspladsen, hvor mange går over.

- Jeg synes ikke, jeg kunne gøre mere.

Sådan forklarede en 46-årig mandlig lastbilchauffør fra Vestsjælland i retten de skæbnesvangre sekunder, inden han traf beslutningen om at svinge til højre i en rundkørsel i Ringsted. Han var uvidende om, at den cyklende pige, han havde set på vejen 150 meter tidligere, nu var lige ved lastbilen og ville blive ramt i højresvinget.

arrow Læs også: Ulovligt grej på lastbil medvirkede til dødbringende ulykke

Hvad der for chaufføren lød som »et lille bitte dunk«, »en hul lyd« eller som »en pose dåser« var i virkeligheden sammenstødet med den 16-årige pige og hendes cykel. I forbindelse med påkørslen blev hun trukket ind under lastbilen og slæbt hen ad vejen, som lastbilen drejede ned ad, inden den holdt ind til siden.

Da vidner kort efter fik trukket hende fri var genoplivningsforsøg nytteløst. Hun blev dræbt ved ulykken.

Skulle mødes med mor

Mandag eftermiddag blev den 46-årig mand i Retten i Roskilde dømt skyldig i at have overtrådt færdselsloven og begået uagtsomt manddrab, da han tirsdag den 21. april klokken 16.30 blev skyld i den 16-årige Kristine Andreassens død.

Ulykken skete i en rundkørsel mellem de trafikerede veje, Haslevvej og Østre Ringvej i Ringsted. Kristine Andreassen kom cyklende mod Ringsted by, hvor hun skulle møde sin mor.

Overtrædelsen takserede domsmandsretten med dommer Linda Lauritsen i spidsen til 20 dagbøder á 500 kroner og en ubetinget frakendelse af retten til at føre motorkøretøj i seks måneder.

Manden havde i forvejen en betinget frakendelse af førerretten. Derfor kunne dommerne kun idømme ham den ubetingede frakendelse, forklarede Linda Lauritsen, da hun lavmeldt og roligt gennemgik dommens præmisser i den ulykkelige sag.

Nægter uagtsomt manddrab

Til gengæld slap den 46-årige for at betale erstatning til den afdødes forældre, da retten ikke vurderede at betingelserne var opfyldt for krav om erstatning.

Den 46-årige mand havde forinden afgivet forklaring og erkendt sig skyldig i de faktiske forhold. Han nægtede sig dog skyldig uagtsomt manddrab efter straffelovens paragraf 241.

I retten forklarede han blandt andet, at han havde set og overhalet den cyklende pige, da han i tæt trafik og med en hastighed på cirka 60 kilometer i timen kom kørende på Haslevvej.

Han satte gradvist farten ned frem mod rundkørslen.

Da han kom til rundkørslen, tog han efter eget udsagn alle tænkelige forholdsregler.

Det blev bakket op af et vidne, der havde kørt lige bag lastbilen. Vidnet mente, at lastbilen nåede at holde helt stille, inden den trillede ud i rundkørslen for efterfølgende at svinge til højre ad Østre Ringvej.

Alligevel skete ulykken, som efterlod et forældrepar i en lammende sorg.

Graverende fejl

Ifølge bilinspektørens tekniske rapport var hverken vejens beskaffenhed eller andre forhold i trafikken skyld i ulykken.

Der blev heller ikke fundet fejl på ofrets cykel.

Til gengæld fandt bilinspektøren en graverende fejl ved lastbilens højre side, der kunne have haft indflydelse på ulykken. En fejl, der ville have fået lastbilen til at dumpe i syn. Han fandt også, at lasbilens accelererende fart ud ad rundkørslen kan have medvirket til, at ulykken kunne ske.

Den dømte anførte selv, at han højst kørte 10-15 kilometer i rundkørslen.

Den dømte udbad sig betænkningstid med hensyn til, om han ville anke dommen.

Læs mere om sagen på sn.dk.

arrow Mor så ulykke på afstand - cyklede datter i møde
17. november 2020 kl. 17:00 Opdateret: kl. 18:27
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk