3. december 2020
Sct. Bendtsgade var omdrejningspunktet for norsk-iranerens aktiviteter i Ringsted.
gallery icon

Se billedserie

Sct. Bendtsgade var omdrejningspunktet for norsk-iranerens aktiviteter i Ringsted.
Foto: Foto: Ulla Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Iransk oprørsleder fra Ringsted bad politiet om hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Iransk oprørsleder fra Ringsted bad politiet om hjælp
Opdateret 30. maj 2020 kl. 07:19
Ringsted - 30. maj 2020 kl. 02:48
Af Ulla Jensen

Den eksil-iranske mand, der i september 2018, var medvirkende årsag til, at store dele af de danske veje blev lukket ned, har hele tiden haft følelsen af at være efterstræbt på livet.

arrow Læs også: Spionsag: Planlagt mord eller indsamling af info?

- Fornemmelsen er der hele tiden, forklarede han gennem en tolk fredag i Retten i Roskilde.

Her vidnede han i en retssag - hvis lige ikke tidligere er set i Danmark - mod en norsk-iransk mand, der er tiltalt for at spionere for den iranske stat og medvirke til planlægning af mord på eksil-iraneren.

Eksil-iranere er også leder af separatistbevægelsen ASMLA, Arabic Struggle Movement for the Liberation og Ahwaz. Bevægelsen kæmper for løsrivelsen af Khusistan ved den Persiske Golf i Iran.

Han har i en årrække boet i Ringsted, og det var her norsk-iraneren tre dage i september 2018 ifølge anklagemyndigheden gjorde forarbejdet til det, der skulle være endt med en likvidering af den nu 50-årige eksil-iraner og ASMLA-leder.

Det var første gang, den forurettede skulle møde den mand, som er anklaget for at planlægge hans endeligt.

Kontaktede politiet

Gentagne gange havde eksil-iraneren efter eget udsagn oplevet at være truet på livet. Både i form af konkrete personlige trusler og trusler via andre såsom familiemedlemmer eller folk, der var tæt på den iranske efterretningstjeneste.

I 2010 rettede han første gang henvendelse til det danske politi, da han frygtede, at hans liv var i fare, fordi en person fra Iran var kommet til landet.

- I 2010 kom en iransk person hertil med det formål at likvidere mig. Jeg gav også oplysningerne til politiet, inden personen nåede frem til Danmark.

- Politiet fulgte ham, da han nåede til Danmark. Efter tre måneder blev han deporteret ud af landet, forklarede han.

Eksil-iraneren var sikker på, at han havde modtaget informationen, men ikke hvor sikker informationen var.

Noget lignende skete igen i 2013, da han var flyttet til Ringsted. Her henvendte han sig til Midt- og Vestsjællands Politi med sin frygt.

Det var dog først i september 2018, at den 50-årige blev udstyret med livvagter.

Komplicerede forhold

Hans ankomst til retssalen skete efter, at en dansk ekspert netop havde vidnet og forklaret om de komplicerede forhold, der hersker i både den tiltaltes og eksil-iranerens hjemland.

Her blev salen belært om en konflikt, der strækker sig mere end 100 år tilbage, da centralstyret overtog provinsen, som ASMLA kæmper for skal løsrive sig fra Iran.

Der er tale om Khusistan, som samtidig gemmer på store oliereserver.

En række organisationer kæmper i forskellige grader for at opnå mere indflydelse og flere rettigheder, end tilfældet er i dag.
Ifølge ekspertvidnet regnes ASMLA for en af de mest yderliggående bevægelser i provinsen.

Da eksil-iraneren indfandt sig i retten, steg antallet af svært bevæbnede vagter i skudsikre veste samtidig. I forvejen har alle retsmøder - det var det fjerde i sagen - været massivt bevogtet.

Rolig og smilende

Selv virkede den 50-årige mand smilende, afslappet og rolig, da han ankom iklædt en løs blå cardigan, lyse blå cowboybukser og sorte sko. Han erklærede med bistandsadvokaten ved sin side, at han ønskede at besvare så beredvilligt som muligt på alle spørgsmål.

Bistandsadvokaten tilføjefe, at han havde advaret sin klient - der i en anden sag er sigtet for spionage på vegne af Saudi-Arabien - om, at der kunne være forhold, han skulle være forsigtig med at udtale sig om.

Der var dog kun få tidspunkter, hvor vidnet nøjedes med et »ingen kommentarer«.

Han fortalte, at han havde været politisk aktiv i Iran, siden han var 14 år, og at han i 1999 havde været med til at stifte bevægelsen ASMLA, som han også blev leder af.

- Vi er et folk, der er besat af Iran og kæmper for befrielse og demokrati, sagde han.

14 anholdt og dræbt

I 2006 blev det nødvendigt for ham at flygte ud af landet. Ifølge eksil-iraneren blev 14 personer fra bevægelsen efterfølgende anholdt og dræbt.

Han selv flygtede først til Dubai og siden Syrien, inden han via FN kom til Danmark.

Han måtte efterlade kone og børn, der efterfølgende blev holdt tilbage af den iranske stat i fire et halvt år.

- Min hustru og mine børn blev taget som gidsler for, at jeg skulle komme tilbage til Iran, sagde han.

Først langt senere lykkedes det hustruen at flygte ud af landet og komme til Danmark.

Iran udstedte en arrestordre på ham og sendte den til Danmark, men uden at det førte til en udlevering.

I efteråret 2018 spidsede situationen yderligere til. Og det var i den forbindelse, at PET blev inddraget, og han fik livvagter.

De er terrorister

Forsvarer Michael Juul Eriksen stillede flere kritiske spørgsmål, som vidnet besvarede, mens han sad let tilbagelænet og med korslagte arme.

Han afviste blandt andet, at der fandtes en militær gren af ASMLA, lige som han afviste, at ASMLA bifalder terror.

Men han vedkendte sig, at han havde udtalt sig positivt om et blodigt angreb, der fandt sted mod en militærparade i byen Ahwaz den 22. september 2018:

- Revolutionsgarden er en kriminel terrororganisation. Så selvfølgelig bliver man glad, når terrorister bliver dræbt.

- Men over halvdelen af dem, der blev dræbt var jo helt uskyldige tilhørere, tilføjede Michael Juul Eriksen, hvilket fik den eksil-iranske mand til at replicere:

- Jeg har kun udtalt mig om revolutionsgarden. Jeg har ikke kendskab til det andet.

- Men mener, du at det er berettiget, at revolutionen tog civile tab med?,
ville forsvareren vide.

- Det er ikke os, der har udført det eller har haft planer om det. Så det kan jeg ikke svare på, fortsatte vidnet.

Han afviste samtidig, at ASMLA havde modtaget økonomisk støtte fra Saudi-Arabien.

Stoler ikke på iranere

Under fredagens forklaring kom han ind på sine besøg i Norge. Her havde han været flere gange tidligere, men han afviste at have haft en relation til norsk-iranerens kone.

- Jeg indleder ingen forhold til iranske personer. Jeg stoler ikke på dem, sagde eksil-iraneren.

Norsk-iraneren har ellers forklaret, at det var et tidligere forhold mellem eksil-iraneren og norsk-iranerens kone, der var den direkte anledning til, at han i september 2018 kørte til Ringsted for at overvåge eksil-iranerens bolig.

Sidst på dagen blev dørene lukket. Det skete, da en en række chat-filer skulle drøftes i retssalen.

Der ventes dom i sagen den 26. juni.

arrow Stinkende beskeder i sag om Irans drabsforsøg i Ringsted
18. juni 2020 kl. 12:50 Opdateret: kl. 12:52
arrow Eksiliranere sigtes for at ville formidle millioner til terror
11. juni 2020 kl. 19:45 Opdateret: kl. 19:36
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk