18. september 2021
Sjællands Teater fastholder traditionen med sommerteater i museumsgården i Holbæk. Denne gang er det helten Zorro, der bliver taget under behandling.Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Sjællands Teater fastholder traditionen med sommerteater i museumsgården i Holbæk. Denne gang er det helten Zorro, der bliver taget under behandling.Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Zorro er klar til museumsgården

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Zorro er klar til museumsgården
Oplev - 23. juli 2021 kl. 16:41
Af Palle Mogensen

De fleste kender sikkert historien om den sortklædte og maskerede helt Zorro, der kæmper for de undertrykte bønder i Mexico.

Men de færreste kender nok den version, som Sjællands Teater præsenterer i gården på Museum Vestsjælland i Holbæk fra den 6. august.

»Zorro og den forbudte sombrero« er nemlig blevet taget under behandling af Flemming Jensen, som har lavet et manuskript, hvor helten ikke alene skal redde de fattige brændehyttebønder, men også bliver sendt ud på en rejse fyldt med hemmelige missioner, kærlighed og - æsler.

Som sædvanlig er forestillingen fyldt med hurtige kostumeskift, sang og musik og mulighed for masser af grin.

Og selv om historien oprindelig foregår for en del år siden, så formår Flemming Jensen som sædvanlig at bruge begivenhederne til at trække en parallel til nutiden.

Så bliv ikke forbavset, hvis sygeplejerske-konflikten bliver nævnt, eller coronaen får en over nakken.

Erfarne kræfter

Lars Fjeldmose er som sædvanlig kapelmester, og Joy Maria Frederiksen står for instruktionen for tredje år i træk.

Sjællands Teater
Sjællands Teater har siden 2015 spillet sommerteater i gården på Vestjællands Museum i Holbæk:
  • 2015: Skramlet - efter Hamlet af Shakespeare.
  • 2016: Pyramus og Thisbe - Efter en skærsommernatsdrøm af Shakespeare.
  • 2017: Jorden Rundt i 80 dage efter roman af Jules Verne
  • 2018: Gøngehøvdingen efter roman af Carit Etlar.
  • 2019: Prins Valiant efter tegneserie af Hal Foster.
  • 2020: De fedtede fætre på Kærgården efter Morten Korchs univers.

Og netop det at bruge de samme gennemgående kræfter er en af forcerne ved sommerteater i museumsgården, forklarer Brian Kristensen, der er kunstnerisk leder på Sjællands Teater, og som selv spiller med i forestillingen.

- Joy Maria Frederiksen ved, hvordan forestillingen skal skæres. Vi behøver ikke at skulle starte forfra med en ny instruktør og forklare, hvordan præmisserne er, og hvordan vi plejer at løse tingene, fortæller han.

På scenen får han hjælp af skuespillerne Sofie Stougaard, Jacob Weble, Christian Damsgaard samt Folkekoret, der blandt andet består af elever fra tredje årgang på Holbæk Drama College.

For eleverne er det en stor oplevelse at spille teater sammen med uddannede skuespillere.

Derfor har de også gået på med krum hals under prøverne, selv om de samtidig skulle forberede sig på deres eksamen.

- Vores klassekammerater har læseferie. Det har vi så ikke, fordi vi øver teater. Men det er jo det, vi vil, så det gør ikke så meget, lød det tidligere på sommeren fra en af dramacollege-eleverne, Mille Lindgren-Hansen.

Transportabel scene

Museumsgården er normalt ikke et sted, hvor der spilles teater, så der er ikke nogen fast scene.

Derfor benytter Sjællands Teater sig af en scene, som hvert år bygges op i gården. Denne scene har under hele prøveperioden været sat op på den store scene på Sjællands Teater i Holbæk.

Dermed har skuespillere kunnet vænne sig til scenen og ved nu, hvor meget plads der er, hvor lang tid det tager at komme af og på og så videre.

Hele holdet holder ferie i øjeblikket, men mødes i slutningen af juli for at pudse forestillingen af.

Og Brian Kristensen glæder sig til at vis publikum resultatet af anstrengelserne.

- Det er vigtigt for os at holde fast i de gode traditioner. Vi mennesker kan lide at glæde os over det kendte. Forestillingen i år har fuld fart over feltet, og jeg mærker virkelig, at de sjove karakterer, vi har med på holdet i år, kommer helt ud over scenekanten, fortæller han.

»Zorro og den forbudte sombrero« har som nævnt premiere den 6. august og vises frem til den 5. september.

Billetter købes via hjemmesiden www.het.dk, og der er rift om dem.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk