12. december 2017
Asta Rasmussens løberute går forbi bautastenen Troldkællingen.
gallery icon

Se billedserie

Asta Rasmussens løberute går forbi bautastenen Troldkællingen.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se videoen: Unik botanik og gode løbeture

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se videoen: Unik botanik og gode løbeture
Oplev - 05. juli 2017 kl. 11:12
Af Julie Grothen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Asta Rasmussen har snøret løbeskoene og inviterer OPLEV Sjælland på en tur i landskabet ved Ejby Ådal ved Isefjordens indbredning.

arrow Læs også: Se videoen: Vågehøj er toppen af Røsnæs

Hun bor selv i Ejby, og har en fast rute igennem det meget varierede landskab.

- Man tænker så godt her. Og her altid så smukt, siger Asta Rasmussen, som løber her på alle årstider.

- Medmindre det er glat, for jeg gider ikke at skvatte.

Hvilken oplevelse vil du anbefale
  • I hvert nummer stiller vi en af OPLEV Sjællands læsere det spørgsmål.
  • I dag: Asta Rasmussen, forfatter, kommunalpolitiker (R) og tidligere viceskoleinspektør, bor i Ejby i Lejre Kommune.

Asta Rasmussen har boet i Ejby siden 1970. Hendes rute hjemmefra er på 6,5 kilometer, men hvis man går - eller løber - fra den lille p-plads, hvor vi har parkeret i dag, så er turen omkring tre kilometer.

- Er det ikke fantastisk?, udbryder hun, da vi går ind ad naturstien, der begynder fra p-pladsen.

På vores venstre hånd trasker tre heste afslappet rundt i den overordentligt mangfoldige flora.

- Der findes omkring 400 arter her, siger Asta Rasmussen og understreger, at det skyldes, at området er fredet og omfattet af naturpleje, der hindrer det hele i at vokse til.

- Floraen er unik, og det er også her, jeg hører gøgen første gang, siger hun.

Ikke så langt inde ad stien stopper vi op ved Troldbykællingen - en mandshøj bautasten.

Historien går, at en trold fra Tuse Næs, på den anden side af fjorden, kastede stenen af sted for at ødelægge Kirke Hyllinge Kirke, fordi han var træt af kirkeklokkernes bimlen. Men stenen nåede ikke længere end Kyndeløse mark, hvor den står i dag, næsten som en indgangsportal til det smukke naturområde.

En del af landskabet er et spisekammer. Mirabeller, slåen, brombær, hyben og havtorn er noget af den vegetation, vi passerer undervejs. Og imellem strå og blomster dukker også lidt vild timian op.

Vi slår ind ad en smal sti, og det går relativt stejlt op ad bakke.

- Det er dejligt, at det er så kuperet, siger Asta Rasmussen om stien, der også er en del af hendes faste løbetur og tilføjer, at hun godt kunne tænke sig nogle stammer man kunne gå armgang i eller lave anden træning, mens man nyder udsigten.

Find vej
  • Ruten, som man både kan gå og løbe ad, er aftegnet på et kort, som er stillet op ved parkeringspladsen.
  • Adressen er Kyndeløse Strandvej 2, 4070 Kirke Hyllinge.
  • Man kommer også lige forbi Ejby Ådal, hvis man følger Naturstyrelsens rute Fjordstien.

Her kan man se langt over fjorden og over til Eriksholm Skov, mod syd til Munkholmbroen og mod Nord til Orø.

Vi går ned langs stenstranden, hvor man kan benytte den offentlige badebro til at komme væk fra det lave vand. Og så går det opad igen.

- Der er en bestemt busk - hvis jeg når til den uden at skulle gå, så er det en god dag, siger Asta Rasmussen

Man kan også vælge at kravle over stenten og krydse ind over engen, hvor der vokser orkideer, og hvor man kan være heldig at hilse på en økologisk ko. Køerne går også op og ned ad de stejle bakker, som har aftegninger, der matcher bølgerne på fjorden.

- Mange tror, det er fordi køerne går her, men det er fordi jorden synker, fortæller Asta Rasmussen.

Se video fra Ejby Ådal her.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk