15. december 2017
Bavnen er 55 meter over havets overflade.
gallery icon

Se billedserie

Bavnen er 55 meter over havets overflade.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se video: Nyd udsigten fra Bavnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se video: Nyd udsigten fra Bavnen
Oplev - 23. juni 2017 kl. 11:33
Af Julie Grothen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bertel Hansen har inviteret OPLEV Sjælland til Tystrup-Bavelse søerne. Eller mere præcist til en gåtur, der blandt andet fører os op på områdets højeste sted, bakketoppen Bavnen, der ligger 55 meter over havets overflade.

arrow Læs også: Se videoen: Unik botanik og gode løbeture
  • Hvilken oplevelse vil du anbefale?
  • I hvert nummer stiller vi en af OPLEV Sjællands læsere det spørgsmål.
  • I dag: Bertel Hansen, formand for Fuglebjergegnens Lokalhistoriske Forening, bor i Arløse.

Området her er fredet. Og sankthansaften 1964 proklamerede daværende kulturminister Julius Bomholt indvielsen af Tystrup-Bavelse Naturpark. En landmand havde ellers planer om at udstykke sin grund til 200 sommerhuse, men det blev der sat en stopper for, og derfor kan vi i dag iføre os gummistøvler og trave igennem det høje græs med kløver og smørblomster op mod den forrygende udsigt.

Vi følger den stiplede gule linje på Naturstyrelsens kort over området, men nogen egentlig sti er her ikke.

Bavnen er en yndet kælke- og skibakke, fortæller Bertel Hansen, men i sin tid blev Bavnen brugt til andet end sjov. I fordums tid tændte man bål på højen for at sende besked om, at fjenden nærmede sig.

- Der har været meget trafik på søerne i middelalderen, og også før da. Når jeg kniber øjnene sammen, kan jeg nemt forestille mig, at de kommer sejlende i udhulede træstammer, siger Bertel Hansen, som er fascineret af, hvordan istiden har skabt dette landskab.

- Og efter istiden har her været noget af et spisekammer med fisk i åen og søen, siger han.

Søen er et såkaldt dødishul, og på det dybeste sted er det op mod 20 meter.

- Men i folkevidet har det jo været 100 meter dybt, siger Bertel Hansen.

  • Hvis du vil gå turen op på Bavnen, kan du parkere på p-pladsen Hørhaven, lige ved Hørhavevej 1, 4250 Fuglebjerg.
  • Her finder du også oversigtskortet og et noget bedaget skilt med historiske oplysninger om området.
  • På kortet kan vi også se, hvor der er fundet spor af et gammelt voldsted, en voldgrav og et 50 kvadratmeter stort befæstningstårn på næsset.
  • I forbindelse med p-pladsen ligger et offentligt toilet.

Vi er nået ned ad bakken igen og går på søbredden, mens en strandskade advarer sine fæller om, at der er ubudne gæster.

- Det er bestemt ikke et overrendt sted, og det er lidt synd, siger Bertel Hansen.

Vi møder dog en hundelufter, som synes, at stedets allerstørste kvalitet er, at det kun naturens lyde, vi hører.

- Nu er her stort set kun kanosejlerne på vandet, siger Bertel Hansen, som selv har boet i området i 50 år.

Her er også en kanolejrplads, og lidt længere inde på terrænnet en primitiv overnatningsplads.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk