5. juli 2020
Istidsruten skal være for både garvede cykelturister, børnefamilier og dem på de hurtige racercykler, understreger Christian Baadsgaard Jentzsch, projektleder på Istidsruten. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Istidsruten skal være for både garvede cykelturister, børnefamilier og dem på de hurtige racercykler, understreger Christian Baadsgaard Jentzsch, projektleder på Istidsruten. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På cykel gennem istidslandskabet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På cykel gennem istidslandskabet
Oplev - 19. juni 2020 kl. 07:30
Af Lars Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 27. juni åbner Istidsruten - en cykelrute på i alt 390 kilometer, der tager dig gennem det landskab, den historie og den kultur, der i dag udgør en stor del af Sjælland.

Omkring fem års arbejde kulminerer for Christian Baadsgaard Jentzsch, når han og hovedaktørerne bag projektet næste lørdag åbner ruten.

- Jeg glæder mig helt vildt. Det bliver fantastisk endeligt at kunne give ruten fri, siger Christian Baadsgaard Jentzsch, der er projektleder på Istidsruten, da vi møder ham ved kanten af Skarresø, der er et af de mange smukke naturperler, den nye cykelrute passerer.

Istiden som fællesnævner

Hovedruten, som består af fem etaper, er egentlig 280 kilometer lang, men har omkring 110 kilometers sløjfer, som man kan tage undervejs. Ruten strækker sig fra Nykøbing Sjælland og følger kysten langs Isefjorden til Holbæk. Derfra går den videre til Lejre, vestpå igen Sorø via Brorfelde. Fra Sorø kører man nordpå til Jyderup, hvorfra man kan slutte ruten med det sidst nøk nordpå langs vandet, iden man slår ind over land og igen rammer Nykøbing Sjælland.

Istidsruten
  • Er i alt 390 km lang. Hovedruten er 280 km, og dertil kommer genveje og sløjfer på cirka 110 km.
  • Går gennem Odsherred, Holbæk, Lejre, Sorø og Kalundborg kommuner.
  • Går gennem landskabet, der er formet for 20.000 år siden.
  • Er skabt gennem 11 partnere: Holbæk, Odsherred, Kalundborg, Lejreog Sorø kommuner samt Observatoriet i Brorfelde, Geopark Odsherred, Museum Vestsjælland, Naturpark Åmosen, Sagnlandet Lejre og Nationalpark Skjoldungernes Land.
  • Har fem etaper: Nykøbing Sjælland - Holbæk, Holbæk - Lejre, Lejre - Sorø, Sorø - Jyderup og Jyderup - Nykøbing Sjælland.
  • Er støttet af Nordea-fonden, Friluftrådet og LAG Midt-Nordvestsjælland.
  • Indvies virtuelt lørdag den 27. juni kl. 10 på Istidsrutens Facebook-side.
  • Læs mere på www.istidsruten.dk

Bag ruten står fem kommuner; Odsherred, Kalundborg, Lejre, Sorø og Holbæk samt seks oplevelsescentre; Observatoriet i Brorfelde, Naturpark Åmosen, Nationalpark Skjoldungernes Land, Museum Vestsjælland, Sagnlandet Lejre og Geopark Odsherred.

- Ideen til projektet er startet i Holbæk, hvor man undrede sig over, hvorfor der ikke var et tilbud til cyklister i området. Man begyndte så at kigge på, hvem der kunne være samarbejdspartnere på et sådan projekt. Hvad kunne binde os sammen? Hvad er det for et landskab, vi befinder os i? Det er landskabets dannelse, som har gjort, at der er nogle ressourcer og forekomster, som på en eller anden måde sætter nogle rammer for det liv, vi lever i dag. Det, der har bundet de fem kommuner sammen, er, at vi ligger i et istidslandskab, siger Christian Baadsgaard Jentsch og fortsætter:

- Efterfølgende har man så fundet ud af, at der ligger nogle meget stærke aktører inden for formidling af landskabsdannelse og kulturistorie - og alle de andre emner, ruten i dag omfatter, fortæller projektlederen.

En cykelrute for alle

Der er selvfølgelig masser af lærdom i at cykle rundt i det landskab, som for cirka 20.000 år siden begyndte at tage form og danne de mange smukke bakkedrag, dale og søer, der i dag udgør den flotte midt- og nordvestsjællandske natur. Der bliver da også lanceret apps med gamification for at få børn og unge gjort interesseret, der er lavet skiltninger og informationstavler, der fortæller om de mange forskellige højdepunkter på ruten, og både langs ruten og på nettet er der masser af aktører, der stiller sig til rådighed for alle dem, der prøver kræfter med ruten. Men man behøver nu ikke at være hverken historienørd, den store botaniker eller ekstraordinært geologisk interesseret for at få udbytte af Istidsruten, understreger Christian Baadsgaard Jentzsch.

- Først og fremmest vil vi gerne have folk ud at cykle. Og vi vil gerne have, at folk bringer sig selv i spil. Det kommer man helt naturligt til, når man har en rute på 280 kilometer. Her og nu - op til sommerferien - vil vi gerne have, at børnefamilierne ser Istidsruten som et tilbud, hvor man kan få nogle gode oplevelser sammen med sin familie, siger han.

- Istidsruten skal appelere bredt. Vores målgruppe skal gerne være, fra man nærmest kan sidde på en løbecykel til et segment, hvor man er gået på pension og har lidt mere tid. Man bliver jo også mere ældre, end man bliver gammel i dag. Man kan tage ruten i små bidder, eller bruge en uge og køre den tynd. Nogle taler om at tage en racercykel og køre den på en dag. Mit håb er, at vi stiller en rigtig god infrastruktur og cykelrute til rådighed for folk. Hvordan man så vil bruge ruten, er helt op til folk selv, siger Christian Baadsgaard Jentzsch.

- Drømmen for os er, at det bliver taget godt imod af alle de lokale aktører og steder langs ruten. Vi håber, at der bliver startet nogle aktiviteter op. Det kan være alt fra en vinsmagning på vingården i Odsherred til et kunstarrangement i et af de mange gallerier eller værksteder, der er så mange af langs ruten. Og så er der alle friluftsaktiviterne, som er fuldstændigt oplagte, når man ser på de områder, man kører igennem, siger projektlederen.

Istidsrutens blå skilte med rutenummer 44 er efterhånden på plads hele vejen rundt. Det samme med de forskellige formidlingsplancher og cykelkort. Istidsrutens navigationsapp kører også, ligesom formidlingsapp'en er lige på trapperne. Så nu skal det hel bare skubbes i gang og danskerne - unge som gamle, store som små - skal op på cyklerne.

- Vi laver ikke Istidsruten for nogen. Vi laver den for alle. Hvordan folk vil bruge den, er op til folk selv, smiler Christian Baads- gaard Jentzsch.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk