19. september 2018
Seks mjødbryggere har slået sig sammen om at holde mjødets dag. Det bliver på Mikkels Dag, 29. september, en helligdag hvor vi fejrede høsten helt frem til 1770. Arrangementet afholdes på mjødbryggeriet Snoremark i Tågerup nord for Roskilde.
gallery icon

Se billedserie

Seks mjødbryggere har slået sig sammen om at holde mjødets dag. Det bliver på Mikkels Dag, 29. september, en helligdag hvor vi fejrede høsten helt frem til 1770. Arrangementet afholdes på mjødbryggeriet Snoremark i Tågerup nord for Roskilde.
Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mjødens Dag - en fest for vikingernes vin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mjødens Dag - en fest for vikingernes vin
Oplev - 14. september 2018 kl. 11:36
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den gamle nordiske drik, mjød, skal igen fejres. Foreløbig er seks mjødbryggerier gået sammen om Mjødens Dag.

arrow Læs også: Karins æblegløgg er i semifinalen

I gamle dage fejrede man høsten på Mikkelsdag, der er en gammel nordisk helligdag, ved at drikke mjød og spise kommenskringler. Det er en tradition, som nu skal vækkes til live igen.

Snoremark Mjødbryggeri har derfor i samarbejde med Danmarks Biavlerforening valgt at sætte landets mjødbryggere stævne lørdag den 29. september på Mikkelsdag, eller nu Mjødens Dag.

Ved at mødes til en fælles event er det muligt at præsentere de mange forskellige typer af mjød, som man kan få herhjemme - og i de nordiske lande.

Mjød er en vin og har intet at gøre med øl, hvilket er en almindelig misforståelse. Alle typer af vin, hvor man anvender honning som grundlag for gæringsprocessen er mjød.

- Det har intet med øl at gøre. Misforståelsen er opstået, fordi man en gang for mange hundrede år siden blandede mjød i øl for at få øllen til at smage godt, fortæller Karin Sloth fra Snoremark Mjød.

Den danske konge havde nemlig forbudt import af smagshumle fra Tyskland, fordi det forværrede betalingsbalancen. Alt øl i kongeriget blev derfor kun brygget på bitterhumle, som kunne dyrkes i Danmark.

Men det fik øllet til at smage bittert. For at råde bod på det, fandt man på at tilsætte mjød, som ofte er en sød drik.

- Det er formentlig ad den vej, at rigtig mange danskere forveksler mjød med en slags øl, siger hun.

Grønlandsk kvan

På hylderne i tapperiet står der mjød med humle, med hyben, havtorn og mjødurt. Den grønlandske c-vitamin-bombe kvan har fundet vej til en flaske med bobler.

På et bord står der halvfyldte flasker, der vidner om, at der lige har været holdt høstfest på Snoremark.

- Mjøden laves i mange varianter. Noget er kun på honning og vand, andre er krydrede med tørrede urter, nogen med friske urter og en anden slags er med frisk frugt, æblemost eller druemost. Den forskellighed vil vi gerne vise, når vi inviterer indenfor, siger Karin Sloth, som selv bruger to tons honning om året.

Mjøden varierer meget fra det helt søde til det mere tørre.

- Vi ønsker at få løftet mjød ud af skyggen som andet og mere end en gammel viking-kuriositet, og få mjød anerkendt som en ædel drik, der fint kan måle sig op mod anden vin, men hvor vi arbejder med honning som råmaterialet i gæringen frem for sukkeret i druer eller most, forklarer Karin Sloth.

Honning-eksperimenter

Mjødens Dag skal fremover falde på Mikkels Dag, som blev fejret i Danmark frem til 1770, hvor den blev sløjfet og slået ind under Store Bededag.

Mjødbrygningen begyndte for alvor i 2012 hos Snoremark. Karin Sloths mand havde honning i overskud fra egne stader og det brugte Karin til at eksperimentere med.

- Forhåbentligt kan Mjødens Dag inspirere flere til både at være biavlere og mjødbryggere, siger hun.

Målet er at samle omkring 10 mjødbryggere fra Danmark, Norge og Sverige og kunne præsentere op mod 40 forskellige typer af mjød brygget på lokal honning.

Foruden at smage på de mange forskellige typer af mjød vil der på dagen blive holdt korte foredrag mjød.

Vær med til Mjødens Dag:
Mjødens Dag afholdes på mjødbryggeriet Snoremark, Gundsølillevej 52, Tågerup, 4000 Roskilde lørdag 29. september kl. 10-18.


Billetter til dagen kan købes på www.mjødensdag.dk.
arrow Frugtplantager er ikke forsikret mod brand
28. juli 2018 kl. 06:14 Opdateret: kl. 18:01
arrow Karin blev mester i mjød ved et tilfælde
26. maj 2018 kl. 09:30 Opdateret: kl. 13:27

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk