9. december 2019
Martin Pavon er middelalderarkæolog og tilknyttet Kalundborg Museum, der er en del af Museum Vestsjælland. 

Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Martin Pavon er middelalderarkæolog og tilknyttet Kalundborg Museum, der er en del af Museum Vestsjælland. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Middelalderfestival: Historien om Den ukendte dronning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Middelalderfestival: Historien om Den ukendte dronning
Oplev - 03. august 2018 kl. 14:39
Af Yngve Saxil Andersen,
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Agnes af Brandenburg er ikke en dame, der er skænket mange sider i historiebøgerne, men når Ringsted Middelalderfestival løber af stablen den 17. til 19. august, kommer Enkedronningen til at stå i centrum af en historie med mord, hævn og politik.

arrow Læs også: Billeder: Flækkede sværd og masser af hygge på første aften af middelalderfestival

De fleste, der er dykket en smule ned i Danmarks historie, kender til danske konger som Erik Klipping, der blev myrdet i Finderup Lade i 1286 og Erik Menved, der efterfulgte sin myrdede far på den danske trone. Mere ukendt er kvinden, der regerede det danske land i syv år, fra 1286 til 1293, før Erik Menved var blevet gammel nok til selv at styre riget. Men nu bliver enkedronning Agnes af Brandenburg hevet frem fra graven i Sankt Bendts Kirke, hvor hun har ligget under kirkegulvet i over 700 år. Ringsted Middelalderfestival fortæller historien.

- Man ved meget lidt om enkedronning Agnes af Brandenburg, for der er ikke skrevet meget om hende i de danske middelalderkilder, så det meste af vores viden om hende stammer fra tyske kilder, fortæller arkæolog og manuskriptforfatter til årets fortælling, Martin Pavon.

Ringsted Middelalderfestival
  • Ringsted Middelalderfestival starter klokken 16 den 17. august.
  • Det foregår ved Sct. Bendts Kirke i Ringsted.
  • På festivalen vil der, udover at blive fortalt historien om enkedronning Agnes, være ridderturnering, musik, gøgl og leg og markedsplads med handelsboder og boder med salg af mad og drikke.
  • Der er gratis adgang.
  • Læs mere her www.vestmuseum.dk/Ringsted_Middelalderfestival

- Det, man ved, er, at hun kom fra den meget magtfulde Askanierslægt fra Brandenburg i Tyskland, og at hun selv som enkedronning var utroligt magtfuld og havde et meget velfungerende embedsværk, samt at hun skulle have holdt til på Nykøbing Slot, siger Martin Pavon og tilføjer: - Hun skulle også have været utrolig smuk, men meget mere ved vi faktisk ikke om hende.

Selvom enkedronning Agnes ikke optræder meget i historiebøgerne, så var hun blandt andet årsagen til, at Erik Menved kunne sætte sig på tronen, og derfor synes Martin Pavon også, at det er på tide, at hendes historie bliver fortalt. - Hun er en af tre stærke danske dronninger, og faktisk er hun den anden dronning i træk, der må overtage og regere landet i en periode. Normalt har kvinderne haft en underordnet rolle i fortællingerne, men for en gangs skyld kommer historien til at handle om en kvinde, fortæller Martin Pavon og fortsætter med at fortælle om nogle af enkedronning Agnes bedrifter.

- Det første, hun gjorde, som formynder for sin søn Erik Menved, var at føre rigsretssag mod de formodede mordere, der myrdede Erik Klipping i Finderup Lade, ved danehoffet i Nyborg i 1287, hvor hun også fik kronet sin søn Erik Menved, siger han og tilføjer: - Selve kroningen af Erik Menved og retssagen mod morderne er et politisk mesterværk, hvor hun formår at binde sine fjender med penge eller magtfulde embeder i stedet for at skubbe dem fra sig og på den måde risikere konflikt i det danske land. Middelalderfestivalen kommer til at fokusere på blandt andet kroningen og rigsretssagen.

Fortællingen, som opføres i løbet af middelalderfestivalen, bliver i høj grad formidlet af frivillige, og blandt andet spilles Erik Menved af en kun 12-årig skuespiller. Martin Pavon kan da også afsløre, at fredagen starter med en spektakulær ridderturnering. - Vi har fået fat i nogle tunge drenge fra blandt andet Tyskland, der opfører ridderturnering med lanser. Men selvom det er en festlig begivenhed fredag, så er der mord i luften, fortæller manuskriptforfatteren.

- Når vi kommer til lørdag, er det blevet tid til rigsretssagen, som kommer til at foregå inde i Sankt Bendts Kirke. Retssager den gang var med publikum på, og det er sådan lidt ligesom det britiske parlament, hvor tilhørende kommer med tilråb og lufter deres utilfredshed. Vi har dog lovet, at vi hverken vil bande eller sværge, for det er jo trods alt en fungerende kirke, så vi skal have respekt for Guds hus, fortæller Martin Pavon.

arrow Video og billeder: Ringsted Middelalderfestival er skudt i gang
17. august 2018 kl. 19:37 Opdateret: kl. 19:37
arrow Billeder: Helgengrav blev kortvarigt vist frem
15. august 2018 kl. 14:35 Opdateret: kl. 14:51

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk