22. oktober 2021
Store Vejleå går igennem flere kommuner på Vestegnen - heriblandt Albertslund - og har sin udmunding i Ishøj og ud i Køge Bugt. Camilla Berners sten i Albertslund ligger i Egelundsparken i en smeltevandsdal, der er særligt tydelig her og en reminicens fra istiden. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Store Vejleå går igennem flere kommuner på Vestegnen - heriblandt Albertslund - og har sin udmunding i Ishøj og ud i Køge Bugt. Camilla Berners sten i Albertslund ligger i Egelundsparken i en smeltevandsdal, der er særligt tydelig her og en reminicens fra istiden. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunstige kæmpesten minder om landskabets forandringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstige kæmpesten minder om landskabets forandringer

Fem kunstige kæmpesten udgør tilsammen værket »Flyttet istid« og er omdrejningspunktet for Vestegnens Kulturuges overordnede tema.

Oplev - 22. august 2021 kl. 07:45
Af Lisbeth Jansen

Der findes naturligt dannede landskaber, som stammer helt tilbage fra den sidste istid og som blandt andet kan opleves ved Store Vejleådalen. Men i samme nærområde er der også de menneskeskabte landskaber, parker og naturområder. Og så er der bymiljøer med veje, der snor sig og forbinder boliger, virksomheder og stationer, mens bilerne, der færdes der, danner et lydtæppe, som også er karakteristisk.

arrow Læs også: Lysshowet blev et tilløbsstykke: Så mange så det

Ale disse typer områder er til kunstværket »Flyttet istid« udvalgt som repræsentative for, hvordan landskabet har udviklet sig siden dengang, hvor vandreblokke - kæmpestore sten - blev bragt hertil, da isen smeltede under den seneste istid.

Selve kunstværket består af fem menneskeskabte kæmpesten, der ser naturlige og rå ud, men som er konstruerede til formålet.

Her kan du finde de fem sten, der tilsammen danner Camilla Berners værk »Flyttet Istid«. Det er planen, at der bliver opsat QR-koder ved hver sten med baggrundsinformation om tilblivelsen:
  • Albertslund: Placeringen er Lodager 60D. Fra spejderhyttens p-plads ved Egelundsvej 7C går man nordpå ad stien ud i det åbne landskab.
  • Hvidovre: Placeringen er Lodsvej 1, i krydset mellem Gl. Køge Landevej og Strandlodsvej ud for tankstationen.
  • Høje-Taastrup: Placeringen er ved søen i Byparken i Hedehusene tæt på jernbanen og broen på Hedevolden. Nærmeste p-plads er Hovedgaden 371B.
  • Ishøj: Placeringen er i Kondiskoven mellem træerne ved KFUMs spejderhytte på Vejlebrovej 190.
  • Vallensbæk: Placeringen er på det grønne område på vej ned mod havnen, ud for Vallensbæk Havnevej 127.

Henover sommeren er de fem sten blevet bygget op fra bunden - én i hver af de kommuner, som står for Vestegnens Kulturuge i september 2021: Albertslund, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk. Det er den prisvindende kunstner Camilla Berner, der har udtænkt og designet de fem sten, mens selve konstruktionsarbejdet er udført af Aquila Design - en virksomhed, der til dagligt arbejder med landskabsdesign, zoologiske anlæg og andre dekorationer i stor skala.

En fortælling om udvikling

Kæmpestenene spiller godt sammen med temaet for årets kulturuge, som lyder »Naturens steder - stedernes natur«. Stenene er tilsammen en fortælling om isens vandring, om naturens historie, men også om den efterfølgende påvirkning af landskabet frem til det, vi kender i dag, herunder også bymiljøet.

Hver sten er bygget op om et skelet af armeringsjern og -net, hvorefter der er lagt flere lag af beton henover. Til sidst er betonen bearbejdet, så den ligner en naturlig sten, og nogle af de fem steder, har stenene også fået et lag maling, der giver en selvlysende effekt.

- Valget af kunstige sten peger på den måde, vi selv former vores omgivelser - de omgivelser, som istiden i sin tid har givet os. Ægte kæmpesten er fascinerende. De har en evighed over sig. De forbinder os instinktivt til naturens kræfter. Jeg vidste, at jeg ikke ville kunne gå ud og bruge naturlige kæmpesten, heller ikke hvis jeg fik dem fra et naboland. Alene omkostningerne ved transport og løft med kraner ville sprænge alle tænkelige budgetter, og mange lokalsamfund er glade for netop deres kæmpesten, forklarer Camilla Berner.

- Jeg vil gerne vise, hvad Vestegnen er for et sted og stille autencitet over for oprindelighed - at de to udtryk ikke forudsætter hinanden. Fordi at noget er autentisk er det ikke nødvendigvis oprindeligt, siger hun videre.

Det er kunstner Camilla Berner, der står bag de fem kæmpesten, som tilsammen udgør værket »Flyttet Istid«. Her er hun ved stenen i Hedehusene, mens den bliver bygget af Aquila Design. Foto: Jørgen C. Jørgensen

Fået en større forståelse

Selvom hun i den grad har gjort sit forarbejde og læst op på såvel istid som lokalsamfundets historie, har Camilla Berner undervejs i processen også fået en ny forståelse for omgivelserne, som først har stået klart for hende, mens stenene er blevet bygget.

- Med tiden er jeg blevet mere kendt med egnen. Det er først, da jeg begyndte at køre fra den ene del af egnen til den anden, at landskabet blev tydeligere, og jeg forstod det bedre, og på den måde er jeg også blevet endnu mere tilfreds med placeringerne af stenene, siger hun.

Hun har blandt andet også nærstuderet lokale granitprøver for at overfladerne på kæmpestenene kunne få det helt rigtige udseende.

Og så er hun blevet positivt overrasket over, at enkelte forbipasserende undervejs i arbejdet ikke indledningsvist kunne se, at der var tale om kunstige sten.

Visse faktorer har haft en indvirken på de præcise placeringer af stenene. For eksempel har rør og ledninger i undergrunden og kystbeskyttelsesbestemmelser spillet ind. Alligevel føler Camilla Berner, at hun er kommet godt i mål med værket.

- Kunstnerisk er jeg kommet meget godt i mål med det, jeg ville. Jeg har været meget opmærksom på, at stedernes historie skulle spille sammen med stenene. Noget nyt for mig har også været, at der var tale om fem spredte placeringer. Jeg har heller ikke prøvet at forme noget så stort før, forklarer Camilla Berner, der også er blevet bestyrket i, at det budskabsmæssigt er det rigtige valg med kunstigt skabte sten.

Vestegnens Kulturuge finder sted 10.-19. september 2021. Man kan læse mere og se detaljeret program for Vestegnens Kultur- uge på hjemmesiden www.vkir.dk

arrow Torv lyste op i kamp mellem ild, vand, jord og luft
17. september 2021 kl. 11:10 Opdateret: kl. 11:10
arrow Efter corona: Spektakulært lysshow vender tilbage
13. september 2021 kl. 06:04 Opdateret: kl. 09:30
arrow Kæmpe lysshow rykkes
22. august 2020 kl. 11:12 Opdateret: kl. 11:12
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk