6. april 2020
Kian Hickman bag disken på Coffee Collective i Torvehallerne i København. Han stiller i weekenden op til DM i barista. Foto: Lars Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Kian Hickman bag disken på Coffee Collective i Torvehallerne i København. Han stiller i weekenden op til DM i barista. Foto: Lars Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kian er klar til DM i kaffe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kian er klar til DM i kaffe
Oplev - 28. februar 2020 kl. 07:14
Af Lars Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kaffe er ikke bare kaffe. Det står hurtigt klart, når man taler med Kian Hickman. For den 29-årige barista, som oprindeligt er fra Kalundborg, men i dag både bor og arbejder i København, ligger kaffe i spændingsfeltet mellem livsstil, job og en videnskab, man altid kan dykke endnu længere ned i.

- Det startede med, at jeg sammen med en af mine venner tog til København, da jeg var yngre. Så tog vi rundt på de små mikroristerier. Vi startede altid i Torvehallerne - tog den hele vejen rundt i byen - og sluttede i Torvehallerne, hvor vi drak den sidste kop kaffe og tog hjem, fortæller Kian Hickman, da vi møder ham i Coffee Collective i Torvehallerne, hvor det hele startede, og han i dag er souschef.

Til DM som hjemmebarista

- Det har altid fascineret mig med kaffe. Herinde kunne de få det til at smage på en måde, som jeg ikke selv kunne derhjemme. Så jeg meldte mig til et kursus i brygning hos Coffee Collective. Et kursus, som jeg i øvrigt nu selv afholder for andre mennesker. Derfra tog det fart; jeg ville gerne lære mere og blive endnu mere nørdet med det. Det resulterede i, at jeg i 2016 meldte mig til mit første DM. Der synes jeg selv, at jeg var god nok til det - selvom jeg ikke arbejdede i nogen kaffebar, griner Kian Hickman, som også havde investeret i en espressomaskine til 25.000 kroner i bestræbelserne på at ramme den helt rigtige smag.

  • Danish Coffee Festival finder sted den 28. februar - 1. marts i Marketenderiet, Kirsten Walthers Vej 5, 2500 Valby
  • Det er Speciality Coffee Association Denmark, som står bag festivalen
  • Ud over de mange boder, smagsprøver, workshops mm. er det også her, at det årlige DM bliver afviklet
  • Ved DM dystes der i tre discipliner: Barista, Cup Taster og Brewers Cup.
  • Læs mere på www.scadenmark.coffee

Han fik senere job hos Coffee Collective, og i dag står han altså bag disken på kaffebaren ved Nørreport og gør sit ypperste for at servicere de mange kunder, der lægger vejen forbi.

Baristaen har tidligere haft en kaffebar i Kalundborg, men måtte efter et års tid lukke forretningen igen.

- Det var byen ikke helt stor nok til, og det var især svært i vintermånederne. Men det var sjovt at prøve, og jeg kan rigtig godt lide Kalundborg som by. Grundlaget var der bare ikke, siger Kian Hickman.

På lørdag er en han en af deltagerne, når der tages hul på de indledende runder af konkurrencerne under Danish Coffee Festival i Marketenderiet i Valby.

- Festivalen er for alle, men er bygget op omkring konkurrencerne. Hovedkonkurrencen er baristakonkurrencen, som jeg er med i. Her skal vi skal lave espresso, mælkedrik og signaturdrik. Derudover er der Brewers Cup, hvor man skal lave filterkaffe. Der er Cup Tasters, hvor man skal smage sig frem, fortæller Kian Hickman og fortsætter:

- Derudover er der på festivalen en masse forskellige specialkaffebarer, produkter og så videre. Alle er der; har du en kaffebar eller et firma i branchen, så har du sandsynligvis en stand, for det er her, kunderne og nørderne kommer, siger han.

15 krævende minutter

Det er altså baristakonkurrencen, som Kian Hickman stiller op. Det har han gjort tre gange tidligere - med to andenpladser og en tredjeplads til følge. Så han vil selvfølgelig rigtig gerne snuppe førstepladsen, der udløser en billet til VM i Melbourne senere på året. Først skal han dog lige brillere og forsøge at overbevise de fire dommere om, at han er konkurrencens bedste. Uden at løfte for meget af sløret fortæller han, at fokus i hans præsentation i år bliver på de tre grundsmage - sødme, syrlighed og bitterhed.

- Det gælder om at finde en kaffe, man kan lide - og som man kan præsentere for dommerne. Der skal du lave en præsentation på 15 minutter, hvor du skal lave fire espressoer, fire mælkedrikke og fire signaturdrikke, du selv har fundet på. Du skal så forestille sig, at de fire dommere er kunder, og det gælder så om at give dem den ypperste kaffeoplevelse. Undervejs fortæller man dommerne, hvad man laver, hvorfra kaffen kommer, hvordan den er ristet og så videre. Kan de ikke smage, det man fortæller om, får man minuspoint, fortæller baristaen og slår ud med armene.

- Du har ikke særlig meget tid, men det skal se ud som om, at det er legende let.

- Du bliver bedømt på alt; hvor beskidt din espressomaskine er, om der er fedtfingre på den, hvor meget mælk der er tilbage, når du har steamet mælk og så videre. Samtidig skal du smile og kigge dommerne i øjnene. Det kan være svært, når der sidder 200 mennesker og kigger på, griner Kian Hickman.

Baristaen har selv den rene og intense espresso som sin egen favorit blandt de efterhånden mange typer af kaffe, man kan indtage. Andre er mere til latte eller en mere almindelig kop sort kaffe - med eller uden mælk. Uanset hvad vil der på weekendens kaffefestival være noget for alle kaffedrikkere. Og måske når man forbi og ser Kian Hickman i aktion.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk