15. juni 2021
Landstræner Kasper Hjulmand finder inspiration i vennen Søren Meiboms værker, der kan ses sommeren over på Frederiksborg Slot. Her ses Kasper Hjulmand og Søren Meibom med et værk inspireret af 10 af verdens mest ikoniske fodboldstadions.
gallery icon

Se billedserie

Landstræner Kasper Hjulmand finder inspiration i vennen Søren Meiboms værker, der kan ses sommeren over på Frederiksborg Slot. Her ses Kasper Hjulmand og Søren Meibom med et værk inspireret af 10 af verdens mest ikoniske fodboldstadions.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodbold for feinschmeckere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodbold for feinschmeckere
Oplev - 11. juni 2021 kl. 07:10
Af René Larsen

- Det er sådan, at jeg ser en fodboldkamp, forklarer landstræner Kasper Hjulmand et af de billeder, som hans gamle holdkammerat Søren Meibom har skabt.

Landstræneren og billedkunstneren mødtes i slutningen af maj på Frederiksborg slot for at promovere den udstilling - Fodbold i 5 Dimensioner - som kan ses på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød frem til 8. august.

Det føromtalte værk er bygget op omkring kortlægning af boldens bevægelse fra mand til mand i en anonymiseret international topkamp. Bevægelsen skaber nogle unikke mønstre.

- Det er blandt andet det, som jeg kigger på. Jeg ser omkring 20-30 fodboldkampe om ugen på skærm. Meget af det ser jeg i opskruet tempo, for det er mønstrene, der er vigtige for mig, siger Kasper Hjulmand.

Kasper Hjulmand og Søren Meibom var i slutningen af 90'erne holdkammerater i B 93. Begge havde fodboldmæssige ambitioner, men de var også begge i færd med at grundlægge en akademisk karriere på universitetet.

Medens Kasper Hjulmand læste idræt, så var Søren Meibom astrofysiker, og inden årtusindeskiftet rejste han til USA, hvor han fik en forskerstilling ved Harvard Smithsonian Center for Astrophysics.

Her var han en anerkendt videnskabsmand, indtil han pludselig skiftede spor og blev billedkunstner på fuld tid.

- Jeg var på toppen af min karriere, og mine to seneste artikler blev publiceret i Nature. Jeg elskede mit job og mit fag, men jeg havde også en trang og en lyst til at gå all-in på en billedkunstner-karriere. Jeg var bange for, at jeg ville komme til at fortryde det, hvis jeg ikke gav kunsten en ordentlig chance før det var for sent, siger 48-årige Søren Meibom.

Netop vennens mod og beslutsomhed er noget, som Kasper Hjulmand beundrer og holder af.

- Vi er ikke præstationsmennesker, der bare bliver bedømt på en ting. Det er vigtigt at have lidenskab, og det kræver mod at følge andre passioner, siger Kasper Hjulmand, der har holdt kontakten ved lige med kunstneren siden B 93-dagene.

Det er blandt andet blevet til besøg i Boston, hvor de har kunne inspirere hinanden gennem samtaler og oplevelser.

- Jeg havde Kasper med til basketball. Hvor publikum var opslugt af kampen, så var han optaget af bevægelsesmønstrene, husker Søren Meibom.

Deres samtaler og oplevelser i Boston var med til at inspirere kunstneren til den udstilling, der kan ses sommeren over.

Heri indgår blandt andet en serie af værker, der på afstand ligner billeder af fodbolde. Men jo tættere, man kommer på værkerne, så afsløres hele tiden nye detaljer. Et af disse værker er en hyldest til den danske landsholdsmålmand Eigil Nielsen og hans bidrag til fodboldens udvikling gennem hans boldfirma Select.

- Select var først til at introducere det klassiske bolddesign opbygget af femkanter og sekskanter, som den moderne fodbold er bygget op over. Opbygningen er den samme som et carbon-60 atom - bare i en meget større skala, siger Søren Meibom, der ikke har vendt sin tidligere metier ryggen.

- Det er kunst og fodbold set gennem videnskabens linse.

Han håber, at et stort og bredt publikum vil besøge udstillingen.

- Man behøves hverken være fodboldfanatiker eller videnskabsmand for at se udstillingen. Værkerne er først og fremmest billedkunst, der bruger videnskaben til at se fodboldspillet i nyt lys. Men er man fodboldelsker kan det være lejlighed til at tage på en kunstudstilling, siger Søren Meibom.

Hans egen fodboldkarriere startede i Odense KFUM og gik over B 1913, hvor han for de to klubber opnåede i alt seks ungdomslandskampe. Han spillede i tre sæsoner fra 1996-99 i B 93, der i de år spillede i 1. division, og hvor det blev til 47 kampe og 10 mål. Heraf spillede han to sæsoner med Kasper Hjulmand, der opnåede 26 kampe for Østerbro-klubben.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk