
For sjette år i træk afholder Dansk Arkitektur Center (DAC) fotokonkurrencen »Fang din by«. Årets tema er »En by for alle«.
Vi er fælles om vores byer, men er der plads til alle, spørger DAC i oplægget til konkurrencen. Inviterer din bys arkitektur til, at alle borgere kan bruge byens rum? Er der muligheder for alle at udfolde sig uanset køn, etnicitet, alder og handicap? Vis os de gode eksempler - eller måske de mindre gode, lyder opfordringen.
De bedste fotografier bliver udstillet på Bryghuspladsen ved Dansk Arkitektur Center og på fem udvalgte biblioteker over hele landet: Aarhus DOKK1, Sønderborg, Aalborg, Faaborg og Ringsted.
I bedømmelsen af de tilmeldte billeder vægtes det, at årets tema tydeligt fremgår, der er interaktion mellem de fysiske rammer og mennesker, og at billedet er spændende komponeret.
For at deltage skal man lægge sit billede op på Instagram med #DACfangdinby2021 eller sende det sammen med kontaktoplysninger til fangdinby@dac.dk.
Konkurrencen løber fra 13. marts til 13. maj 2021, mens udstillingsperioden løber fra 18. juni til 7. oktober.
Førstepræmien i konkurrencen er en guidet tur i Dansk Arkitektur Centers aktuelle udstilling samt en frokost i DAC Café for vinderen og fire gæster.
Første- samt anden- og tredjepræmien er desuden éns eget vinderfoto trykt på akrylplade i format 70x100 cm.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
Tip os
Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk
Redaktionen
Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk
Annoncer
Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk