21. september 2021
Louise Voller er aktuel med bogen "Drømmefangeren", der handler om adoptioner fra Nepal, og tager livtag med nogle af de negative konsekvenser, de har medført. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Louise Voller er aktuel med bogen "Drømmefangeren", der handler om adoptioner fra Nepal, og tager livtag med nogle af de negative konsekvenser, de har medført. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En stemme til Nepals forældreløse børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

En stemme til Nepals forældreløse børn

Louise Voller er klar med sin debutroman, der handler om bortadoption, overgreb på børn og hvis handling strækker sig over både Katmandus gader, et kærestepars barnløse hjem og Slotholmens regeringskontorer. Alt sammen med rod i virkeligheden.

Oplev - 11. september 2021 kl. 07:30
Af Lars Jørgensen

I 2010/2011 blev 17 børn fra Nepal bortadopteret til Danmark. Alle kom de fra et børnehjem i Katmandu, som senere blev anklaget for at franarre børn fra fattige familier i bjergene. Sagen blev et dansk regeringsanliggende, og siden 2011 har Danmark ikke adopteret børn fra Nepal. Men hvad ligger der bag anklagerne mod børnehjemmet? Hvilke dilemmaer stod de danske politikere og embedsfolk i, da de besluttede at stoppe adoptionerne? Og hvad betød sagen for de danske adoptionsforældre, som gik og glædede sig til, at der skulle komme et nyt familiemedlem til landet?

Det er nogle af de tanker, der ligger bag Louise Vollers debutroman »Drømmefangeren«. En roman, som er fiktion, men bygget på virkelige hændelser.

Louise Voller arbejder som undersøgende journalist i Danwatch, som er et uafhængigt journalistisk medie og researchcenter, der blandt andet undersøger danske virksomheders tilknytning til ulande og undersøger for eksempel menneskerettighedskrænkelser og miljøbelastninger rundt omkring i verden. Det er i forbindelse med sit arbejde, at hun en dag støder på nogle tal, der vækker hendes nysgerrighed.

- Jeg sidder egentlig og researcher på noget helt andet, men ser så på et tidspunkt, at Danmark indtil 2010 næsten ikke har adopteret nogle børn fra Nepal - og efter 2011 slet ikke nogen. Men lige i de år - 2010 og 2011 - adopterer Danmark 17 børn, og det synes jeg er vildt mærkeligt. Så det er sådan en helt almindelig og klassisk journalistisk undren over, hvorfor de havde så travlt, der fik mig i gang, fortæller Louise Voller.

Fiktionen kan noget andet

Herfra gik det hurtigt med at sende forespørgsler om aktindsigt og i det hele taget researche det stof frem, som her godt 10 måneder senere endte med at blive en spændingsroman om misbrug af og handel med børn på tværs af landegrænser samt de politiske - og ikke mindst personlige - konsekvenser af adoption.

  • Louise Voller er 42 år, arbejder som undersøgende journalist hos Danwatch.
  • Var i 2014-2018 chefredaktør i Danwatch, men savnede journalistikken og vendte derefter tilbage til at være skrivende journalist.
  • Har tidligere blandt andet været redaktør i Aller Media.
  • Bor i København sammen med sin mand. De har fem sammenbragte bonusbørn.
  • »Drømmefangeren« udkom den 6. september på Ordstrøm.

- Jeg ville gerne prøve at formidle noget af det stof, jeg arbejder med, på en anden måde. Vi rejser rigtig meget i Danwatch. Jeg har for eksempel været i Nepal og Cambodia for at undersøge tekstilarbejderes arbejdsvilkår og trukket historien hjem til Danmark og det tøj, vi går i. Det er jo vildt spændende, men alt skal dokumenteres linje for linje og være relevant for historierne. Men relevans er mange ting, og jeg synes, at fiktionen kan noget helt andet. Blandt andet kan den i det her tilfælde give børnene en stemme, og gøre dem til eksperter på deres eget liv, siger Louise Voller.

Romanen følger tre spor: Parret, Caroline og Thomas, som går og venter på og glæder sig til at adoptere en pige fra Nepal. Departementschefen i justitsministeriet. Og ikke mindst journalisten Astrid, som hvirvles ind i en sag om misbrug af og handel med børn samt organiseret kriminalitet - alt sammen relateret til adoptioner til blandt andet Danmark. I romanen oplever man altså de mange hektiske begivenheder, der kommer som bedeflag på en snor, fra flere forskellige perspektiver - og det er meget bevidst, fastslår Louise Voller.

- De her tre spor var lige vigtige og skulle tilgodeses løbende. Men jeg var også klar over, at man som læser skulle følge én, man var særlig tæt på. Det blev så Astrid og hendes tur ind i det mørke, som den organiserede kriminalitet omkring børneadoption er. Samtidig var det vigtigt at have det danske par herhjemme, der står med hjertet i hænderne og får at vide, de nok ikke får det barn, de var blevet lovet. Desuden er der det politiske spor, som klart er det mest fiktionaliserede, og skulle skurkegøres mere end noget andet. Der skulle også være noget kynisme at spille bold op ad, smiler forfatteren.

- Det sidste for en stor dels vedkommende hevet ud af min egen fantasi - og ikke fordi jeg har mødt nogle embedsmænd, der er ligeglade med, hvordan børn har det, forsikrer hun dog.

Hvad der begyndte som en almindelig journalistisk undren over et stort antal adoptioner fra Nepa til Danmarkl i 2010-11, endte med at blive brændstof til spændingsromanen "Drømmefangeren". Foto: Kenn Thomsen

Taget fra virkeligheden

I romanen stifter man som læser bekendtskab med det store statslige børnehjem i Katmandu. Et sted, som Louise Voller har gjort meget for i at gengive i bogen så tæt på virkeligheden som muligt. Blandt andet har hun gransket en lang række vidnesbyrd fra frivillige, der tidligere har arbejdet på børnehjemmet, læst rapporter fra forskellige NGO'er, der arbejder i Nepal og med billeder og kort forsøgt sig at danne det bedst mulige billede af børnehjemmets indretning - og ikke mindst de grufulde ting, der har fundet sted der.

- Der var kun ét sted, man adopterede fra på det her tidspunkt - og det var det her store statslige børnehjem i Katmandu. Der må vi bare konstatere, at der er sket nogle frygtelige ting omkring misbrug og trafficking af børn. Episoderne i bogen er taget fra virkeligheden - og det er nogle af de ting, jeg ville ønske var fiktion, siger Louise Voller.

"Episoderne i bogen er taget fra virkeligheden - og det er nogle af de ting, jeg ville ønske var fiktion."
Louise Voller

Adoption og dens konsekvenser fører mange komplekse og etiske problemstillinger med sig, hvilket i bogen da også kommer frem både på gadeniveau i Katmandu og på Slotsholmen i København.

- Jeg vil gerne være tro mod det at komme rundt om adoption. Det er ikke kun barnet i Nepal og adoptivbarnet i Danmark, der er involveret. Det er også de mennesker, der står og drømmer om at give barnet en barndom i Danmark. Derudover er det nogle systemer, og noget lidt kynisk industri, som formidler det her. Det gør de selvfølgelig ud fra alle de bedste kulturformidlingsværdier, men "at the end of the day" er adoption altid et barn, der flytter plads og nogle penge, der flytter hænder, påpeger forfatteren.

En stemme til børnene

Siden 2011 har Danmark - og flere andre lande - stoppet alle adoptioner fra Nepal. Louise Voller fortæller samtidig, at det ikke er mere end halvandet år siden, at den administrerende direktør for børnehjemmet blev anholdt. Men problemstillingen er jo ikke løst med det. I Nepal lever der stadig børn på gaden. Eller de bor på børnehjem, hvor meget - ifølge Louise Voller - tyder på, at indtægterne fra adoptioner i de senere år er afløst af sponsorater fra udlandet. Der adopteres også stadig børn fra andre udviklingslande, hvor lignende problematikker dukker op og den store kompleksitet af både følelser og pragmatisme er for alle parter svær at navigere i. Men er der en part i hele den store og mangesidede problemstilling, som Louise Voller gerne kæmper for, er det børnene.

- Jeg er blevet spurgt nogle gange om etikken i forhold til at skrive om de her børn. Og der synes jeg - uanset om jeg er journalist eller forfatter - at det er vores pligt at give dem en stemme, som ikke selv kan sige noget. Og så gøre det efter absolut bedste evne. Der er mange børn, som ikke har klaret den. Bogen er skrevet til og på vegne af dem, fastslår hun.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk