18. november 2019
Naturvejleder Louise Liv Holm kravler op ad skrænten ved Avnsø. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Naturvejleder Louise Liv Holm kravler op ad skrænten ved Avnsø. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En skov af muligheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En skov af muligheder
Oplev - 25. oktober 2019 kl. 11:05
Af Lars Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er både naturen, historien og de mange muligheder for aktiviteter, som gør Bidstrup Skovene omkring Avnsø til et helt særligt sted for naturvejleder Louise Liv Holm - eller bare Liv, som hun bliver kaldt. Vi møder hende på en regnvåd, men temperaturmæssig mild oktoberdag, hvor skoven dufter jordagtig og éns fodtøj rammer blødt ned i mos og gulbrune efterårsblade, når man går.

På vores vej mod Avnsø passerer vi en stensætning, som kan dateres tilbage til stenalderen.

Bidstrup Skovene og Avnsø
  • Bidstrup Skovene i Hvalsø er den statsejede del af det store midtsjællandske skovkompleks. Terrænnet er kuperet og skoven består af løv- og nåleskov. Der er både rådyr, dådyr og krondyr i Bidstrup Skovene. Du kan også opleve ræve, egern, mus og grævlinge samt forskellige arter fugle. Bidstrup Skovene er en del af Nationalpark Skjoldungernes Land.
  • Avnsø er otte meter dyb og meget ren. Der er badebro, bålplads og bænke. Er man i bil, kan man parkere på p-pladsen på Tjørnehusvej og gå resten af vejen ned til søen.

- Det har øjensynligt været en spirituel plads, som er brugt til forskellige ofringsceremonier. Mange bruger den stadig, for eksempel i forbindelse med blót, fortæller Liv, mens hun peger hen på et træ, hvor der for relativt nyligt er malet, hvad der ligner et religiøst symbol.

36-årige Louise Liv Holm bor selv i området, og bruger det ofte - både i egenskab af naturvejleder i Nationalpark Skjoldungernes Land og som ejer af og kursusleder i WeDoNature. Sidstnævnte gør sig blandt andet i teambuilding og forskellige håndværksmæssige kurser som »Byg din egen bue« eller »Byg din egen tromme«.

- Historien har stor betydning for mig, og der er flere steder herude med historisk betydning. Der er for eksempel Helvedes- kedlen, som er et stort dødishul, hvor der har fundet ofringer sted. Man har fundet rigtig mange rester fra stenalderen herude. Der er også en jættestue og en skibs- sætning som er meget flot, fortæller hun.

Et historisk sted

Vi bevæger os fra stensætningen mod Avnsø forbi et skovbundsområde, hvor det pibler frem med honningsvampe og porcelænshatte.

Efter at have fundet vej ned ad skrænterne kommer vi ned til badebroen ved søbredden og kan se ud over den otte meter dybe Avnsø.

- Stedet her ved søen er et af mine yndlingssteder. Her er bålsted og shelter. Her er en badebro, som vinterbadeklubben bruger. Og specielt om sommeren er der rigtig mange mennesker hernede. Nogle fisker, nogle bruger skovstierne til at cykle på. Der er hestefolk, hundeslæder og folk i kajak, opremser naturvejlederen.

Selve Avnsø har sin egen historie og tilknyttede myter.

- Under Anden Verdenskrig blev der droppet store runde beholdere med forskellige ting ned til modstandsbevægelsen herude. En skrøne går også på, at et fly skulle være styrtet ned i søen, fortæller Liv og fortsætter:

- I gamle dage brugte man isen - som jo er af ferskvand - fra søen. Man kørte herud med droschen, samlede is og kørte det ind til de gamle kølehuse. Det siges, at en hestespand med fire heste og vogn og det hele er kørt i søen. Så det spøger også herude, hvisker hun med et smil.

Regndråberne tager til, mens vi går rundt i skoven og taler om området. Men selv i fugtigt og gråt vejr er det givende med en tur i skoven. Liv plukker en stor løgbruskhat, som dufter af løg og egner sig glimrende i madlavningen, og vi får også smagt på skovsyre, hvis smag minder lidt om et syrligt æble.

- Lige nu er det svampetid - og lige om lidt er det juledekorationstid. Så der er god grund til at gå ud og lede efter ting i skoven. Vi har også natuglerne, som tuder helt vildt i øjeblikket, fordi de finder mager allerede nu. Vi kan høre rådyrene og kronhjorte, og se ravne og kongeørne. Der er så mange ting at kigge på og gå efter, fastslår hun.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk