

Se billedserie
Sidste år blev det kun til en enkelt premiere for danseteateret Aaben Dans, der kunne vise sin småbørnsforestilling »Hvad er det?« på Scenen i Laboratoriet i Roskilde i september.
Alt andet blev aflyst, deriblandt mikrofestivalen Aabent Rum, som skulle have fundet sted i december, men blev bremset, da en ny nedlukning trådte i kraft blot to dage før den planlagte festivalstart.
Aaben Dans' børnekavalkade i marts, hvor tre af danseteaterets mest populære børneforestillinger, »Ai-Ai-Ai!«, »Tre ben« og »Igen«, var sat til at blive genopført, blev også aflyst.
- Det tror jeg ikke rigtig på, erkender Aaben Dans' kunstneriske leder Thomas Eisenhardt, stiller også spørgsmålstegn ved forestillingen »Happy End - Roskilde« i april-maj, fordi spillestederne er to plejehjem i Roskilde. Her afhænger det af genåbningen af samfundet, og hvad der kan lade sig gøre for at sikre de ældre beboere.
Til gengæld tror Thomas Eisenhardt på, at forestillingen »Jordnær« bliver til noget, og det skyldes ikke kun, at den først har premiere i slutningen af april.
- »Happy End - Roskilde« 22.-24. april og 6.-8. maj
- »Jordnær« 24.-29. april
- »Just ok« 3.-4. juni
- »Hvad er det?« 7.-8. september
- »Sprækker« 13.-26. november
- »Oceanic« 9.-10. december
»Jordnær« foregår nemlig udendørs i Boserup Skov og er lavet som en vandreforestilling, så det højner mulighederne for, at den kan gennemføres.
- Planen er, at publikum deles op i mindre grupper med hver sin guide, og så kommer de til at opleve en række morsomme, absurde og mærkelige optrin, hvor de selv skal deltage, siger Thomas Eisenhardt om forestillingen, som oprindeligt skulle have haft premiere under sidste års Swop-festival, der ligeledes måtte aflyses.
Han står selv bag »Jordnær« sammen med instruktøren Catherine Poher, og de samarbejder blandt andet med de finske landart-kunstnere Katrina Neiburga og Andris Eglitis.
Catherine Poher og Thomas Eisenhardt er også skaberne af efterårets store forestilling »Sprækker«, der mod sædvane ikke opføres i Laboratoriet, men i den nærliggende Hal 9 i bydelen Musicon.
Publikum skal sørge for at have klædt sig varmt på, for spilletidspunktet er i november, og den store betonhal vil ikke være opvarmet, fordi udgangspunktet for »Sprækker« er termodynamikkens anden lov, så publikums bevægelser vil indgå som en del af forestillingen.
Endelig giver Aaben Dans også en række unge koreografer mulighed for at vise sig frem. Både »Just ok« af Anna Lea Ourø og »Drivtømmer« af Nanna Stigsdatter og Snorre Hansen var på programmet sidste år - førstnævnte på den aflyste mikrofestival Aabent Rum og sidstnævnte som en del af Aabent Laboratorium, hvor man kan se værker, der endnu ikke er færdigudviklede.
»Drivtømmer« er siden nået så langt, at det endelige resultat kan præsenteres, og det samme kan koreograftalentet Marie Topps »Oceanic«, der får lov at slutte året af i december.
- Vi havde venteliste til Aabent Laboratorium i oktober, men måtte lukke den, da vi havde skrevet folk op til halvanden gang mere, end vi havde plads til. Så interessen for den slags er stor, og det er en type oplevelser, der er svære at få på scenerne i København, siger Thomas Eisenhardt.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
Tip os
Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk
Redaktionen
Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk
Annoncer
Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk