22. november 2017
Vivi Schou og Henrik Pedersen driver Restaurant Babette i Vordingborg. Restauranten er netop kåret som Årets Restaurant i Den Danske Spiseguide. Foto: Bjørn Ambjørn
Vivi Schou og Henrik Pedersen driver Restaurant Babette i Vordingborg. Restauranten er netop kåret som Årets Restaurant i Den Danske Spiseguide. Foto: Bjørn Ambjørn
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Chefkokken er ikke vild med buffeter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Chefkokken er ikke vild med buffeter
Opdateret 30. oktober 2017 kl. 09:16
Oplev - 29. oktober 2017 kl. 09:11
Af Julie Grothen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sild. Torsk. And.
Det skal der gerne være på menuen, når køkkenchef Vivi Schou sætter sig til julefrokostbordet.

arrow Læs også: Babette kåret til »årets restaurant«

Hun venter dog formentlig, til julemåneden på restaurant Babette i Vordingborg er veloverstået, før de 15 ansatte bliver samlet til firmajulefrokosten.

- Vi diskuterer det hvert år. De unge vil have, at julefrokosten ligger i julen, men jeg kan jo ikke holde i deres tempo. Så jeg prøver altid at få det udskudt til januar, så vi ikke går ned midt i sildemaden, siger Vivi Schou, som sidste år inviterede de ansatte på klassisk julefrokost på Ravelinen i København.

Men før der kan nydes, må der ydes i køkkenet i Vordingborg. Og der er nok at se til med alle de andre firmajulefrokoster i løbet af december. Restaurant Babette holder åbent helt til den 23. december, fortæller Vivi Schou til Sjællandske Medier.

Fuldt julehus
Vivi Schou forventer, at der skal laves julefrokost til et par tusinde feststemte julefrokostgæster fordelt på selskaber ud-af-huset og restaurantens to aftener med julefrokostarrangement for lokale virksomheder, som Babette for tredje år i træk arrangerer i samarbejde med spillestedet Stars.

- Det er et superarrangement, hvor vi har to aftener med 120 kuverter. De får serveret en klassisk julemenu med masser af øl og snaps og vin på bordet, og så er det videre til dj og drinks på Stars, siger Vivi Schou.

- Jeg skal ærligt indrømme, at vi fik sat det i stand af nød, fordi folk gerne vil have musik og dans. Det er en mega stor succes. Vi laver det to dage med fuldt hus, siger hun.

Restaurant Babette har, siden den blev etableret i 1991, satset på de kræsne gastronomiske ganer. Restauranten har masser af stjerner og anmelderroser på cv'et og er netop blevet nomineret til Årets Restaurant af Den Danske Spiseguide, som eneste sjællandske restaurant uden for hovedstadsområdet. En titel som Babette modtog første gang i 1998.

Catering og kunst
Restauranten har ingen rigmand i ryggen, så den benhårde satsning på det høje gastronomiske niveau har kun kunnet lade sig gøre ved også at være knivskarp på at levere ud af huset. Omkring 25.000 kuverter bliver det til på årsbasis og til de største arrangementer har Vivi Schou og co. leveret til 2000 mennesker.

- Vi laver gerne en julemenu til to, men vi har lavet op til 2000. Vi stod for Haldor Topsøes julefrokost gennem mange år, og der var 1800 kuverter, fortæller Vivi Schou, hvis restaurant også gennem 25 år har haft en fast aftale med både Statens Museum for Kunst og Glyptoteket.

- Foreløbig har vi denne jul omkring 10 større firmaer fordelt på de to steder. Der er det ikke julefrokost med dans på bordene, siger Vivi Schou.

Fade frem for buffet
Chefkokken selv er ikke til den traditionelle julefrokostbuffet, som møder mange af os, når vi samles med kollegerne. Ikke mindst af respekt for det måltid, der er blevet brugt mange timer på at fremstille.

- Jeg bryder mig ikke om buffeter, hvor alle står og roder. Fred med at nogle bliver meget tidligt fulde, men jeg bryder mig ikke om, at folk selv tager fra en buffet både på grund af hygiejnen og de folk, der kommer sild og risalamande oven i hinanden, fordi de bare skal have meget mad, siger Vivi Schou.

- Gæsterne skal have maden i etaper, så er det også friskt. Det kan vi styre fra køkkenet. Vi laver små fade til de enkelte borde. Så kan de store mænd få store portioner, og det, der kommer tilbage i køkkenet, ryger ud, siger Vivi Schou.

Når Babette leverer julefrokosten som catering, så er det i udgangspunktet de samme retter som på restauranten, men med en forsimplet anretning. Og det har sin forklaring.

- Folk skal have maden samtidig, og den skal være varm. Når du står i køkkenet tre dage for at producere, så skal gæsterne blive mætte, og det skal være varmt og velsmagende, siger den garvede restauratør.

Foruden julemenuen laver restauranten i Vordingborg også deres otte retters gourmetmenu, hvor and måske bliver udskiftet med vildt, og hvor juletemaet i det hele taget er mere diskret.

- Gourmetmenuen er ikke er en klassisk julefrokost, siger Vivi Schou, som i øvrigt også laver flere retter til vegetarer, veganere og allergikere i dag end for 25 år siden - også ved juletid.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk