22. september 2020
Pilotudstillingen » Ringsted - kort fortalt« er en skønsom blanding af mere traditionelle plancher og billeder, film på tv-skærme, VR-filmen med den stor brand i 1806, nye tegneserier over meget gamle dage og autentiske beretninger fra ringstedere fortalt via QR-koder. Altså  formidling på mange måder. 

Fotos: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Pilotudstillingen » Ringsted - kort fortalt« er en skønsom blanding af mere traditionelle plancher og billeder, film på tv-skærme, VR-filmen med den stor brand i 1806, nye tegneserier over meget gamle dage og autentiske beretninger fra ringstedere fortalt via QR-koder. Altså formidling på mange måder. Fotos: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Historiens suppeterning venter på brugernes smagsløg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Historiens suppeterning venter på brugernes smagsløg
Oplev - 11. september 2020 kl. 14:26
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De seks kommuner under Museum Vestsjælland har alle en historie, der går tusinder af år tilbage. En udstilling i Ringsted er pilotprojekt for, hvordan man kan fortælle den bedst til flest mennesker.

arrow Læs også: Meget er op til gæsterne

Hvad er vigtigt at vide om sin nye bys historie, hvis man er tilflytter i Ringsted, Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Slagelse eller Sorø Kommuner?

Eller hvis man er indfødt, men har lyst til at få ridset op, hvad det egentlig er for et lokalområde, man er rundet af?

Svarene har man for så vidt længe kunnet få i større eller mindre grad på lokalmuseerne i de seks kommuner under Museum Vestsjælland. Men er de gode nok, svarene?

Bliver de fortalt på den mest velvalgte måde?

Fakta:
  • Udstillingen »Ringsted - kort fortalt« kan opleves på Ringsted Museum og Arkiv, Køgevej 41, Ringsted.
  • Museet er åbent tirsdage, torsdage og søndage klokken 11-16.
  • På grund af coronarestriktionerne kan større grupper ikke komme ind på én gang. Der er håndsprit i alle lokaler.
  • Parkering er nemmest på offentlig p-plads 50 meter øst for museet - sæt gps’en på Køgevej 49A.
  • Se mere på www.vestmuseum.dk

Det skal indbyggerne i Museum Vestsjællands område selv være med til at svare på, og spørgerunden er netop begyndt med en helt ny udstilling på Ringsted Museum og Arkiv.

En prøveklud

Udstillingen hedder »Ringsted - kort fortalt«.

Og kort fortalt fortæller den hele lokalhistorien om Ringsted fra oldtiden og til nu. Det gælder dog for Ringsted som for de fem andre kommuner i museets område, at det er en meget lang historie. Hvis man skulle gå i dybden med det hele, er ingen bygninger store nok. Derfor er udstillingen skåret ind til benet - eller kogt ind til essensen, som museumsdirektør Eskil Vagn Olsen forklarer det.

- Vi giver en kort introduktion til det sted, man er kommet til. Vi har taget, hvad der svarer til en Maggi-terning af historien, siger Eskil Vagn Olsen.

Udstillingen i Ringsted er derfor et pilotprojekt, og erfaringerne herfra skal bruges til at koge lignende, koncentrerede supper på de vigtigste lokalhistoriske suppeterninger.

På mange måder

Middelalderens kongemord er svære at komme udenom i Ringsteds historie. De er nu omsat af tegneren Erik Petri til en kæmpestor tegneserie, der fylder hele trappeopgangen mellem Ringsted Museums stue og førstesal.

I stuen er der indrettet en lille hyggekrog, hvor man på en skærm kan se lokalfilm fra 1970'erne.

Det meste af Ringsted brændte ned i 1806 - inklusive store dele af Sct. Bendts Kirke. Det bliver fortalt i en på én gang fascinerende og uhyggelig film gennem virtual reality-briller. Filmen beskriver en skrækkelig katastrofe i byens historie, men den varer kun knap tre minutter.

Man kan også høre lokale ringstedborgere dele ud af deres minder, hvis man stopper op ved en billedramme på en af væggene i stuen. Rammen fylder ingenting, men i den sidder QR-koder, som man kan aflæse med sin smartphone, hvis man vil høre historierne om Grisemarkedet og Due-Ferdinand, eller dengang Ringsted var plaget af bander - i 1920.

På andre vægge vises billeder og plancher og udstillede effekter såsom et gammelt grisestempel fra dengang nutidens Danish Crown, som er byens største, private arbejdsplads, var et lille, lokalt andelsslagteri.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk