9. august 2020
...og bryggeriet ligger derovre! Grundlægger af Herslev Bryghus, Tore Jørgensen, peger og fortæller.
gallery icon

Se billedserie

...og bryggeriet ligger derovre! Grundlægger af Herslev Bryghus, Tore Jørgensen, peger og fortæller.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Besøg på bryghus: Øl med meget mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Besøg på bryghus: Øl med meget mere
Oplev - 05. juli 2020 kl. 08:05
Af Lars Jørgensen,
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et besøg på Herslev Bryggeri handler selvfølgelig om smagen af øl, men for grundlægger Tore Jørgensen er det lige så vigtigt at give gæsterne en autentisk oplevelse og bringe dem tættere på de råvarer, som mad og drikke er gjort af.

Bryghuset har derfor åbnet den store lade for gæster på stedet. Her kan man selvfølgelig smage på de mange gode, økologiske øl, som bryghuset producerer, få sig en bid mad og i det hele taget nyde de landlige omgivelser. Der er plads til cirka 100 personer indendøre og lige så mange på gårdspladsen lige uden for. Tiltaget, som erstatter den væsentligt mindre gårdbutik, er en stor succes. Det at være helt tæt på marker, natur og produktion er noget, som folk i stigende grad efterlyser.

Stadig flere bryggerier inviterer da også på både rundture og laver arrangementer med relation til de forskellige steders produkter.

Tæt på produktionen

- Vi vil rigtig gerne have folk herud, hvor de kan opleve naturen og se de marker, der er rundt omkring - og som er grundlaget for det meste af vores produktion. De bør besøge bryghuset og i det hele taget mærke stemningen og energien, der er i forhold til det, man spiser og drikker, fortæller bryghusets grundlægger, Tore Jørgensen, da vi besøger ham på en varm og solrig juni-formiddag.

Herslev Bryghus
  • Kattingevej 16, 4000 Roskilde
  • Mikrobryggeri med fokus på økologiske og lokale råvarer.
  • Grundlagt i 2004 af Tore Jørgensen.
  • Har i dag 12 medarbejdere.
  • Bryggeriet kan producere op til 5000 liter øl om dagen
  • Herslev Bryghus holder åbent for drive in-salg og servering i laden onsdag til søndag kl. 12-18 sommeren igennem.
  • Se mere på www.herslevbryghus.dk

- Alle vores måltider er baseret på helt lokale føde- og råvarer. Mange af dem er vores egne; vi producerer vores eget mel, vi laver brød af. Vi har kvæg gående på marken, som bliver fodret med mask fra bryggeriet. Og det er lokale avlere, vi får grøntsager fra, fortæller han.

Som alle andre bryggerier er Herslev Bryghus også coronaramt på afsætningen til restauranter og caféer. Til gengæld kan Tore Jørgensen og hans ansatte glæde sig over en markant fremgang i antallet af gæster, der kommer for at spise et måltid mad og smage bryghusets øl eller købe ind i bryghusets drive in-handel.

- Folk kan virkelig godt lide stemningen og atmosfæren. Og den øl, man ikke kan drikke på stedet, kan man købe med hjem. Det er noget, som mange benytter sig af, siger han og fortsætter:

- Vi har normalt relativt mange italienere, japanere, svenskere og tyskere. Det har vi ikke haft i år. Men der kommer mange cyklister. Vi har altid 10 cykler holdende herude. Vi har rigtig mange familier; man kan få en pølse, der er god plads til børnene og så videre. Det kan også være venner eller kærester, der mødes herude. Onsdag og torsdag er det typisk folk, der har fri - måske et lidt ældre segment - hvorimod det er mere børnefamilier og yngre mennesker i weekenden, siger Tore Jørgensen.

Nye tiltag

Som så mange andre steder handler det på Herslev Bryghus om at være kreative for både at fastholde og øge interessen for stedet. Det har hen over coronanedlukningen blandt andet resulteret i online-koncerter fra stedet, kulinariske ølsmagninger og så har en af bryghusets medarbejdere, Julie, kastet sig over flere seancer med øl-yoga hen over sommeren.

Tal fra Bryggeriforeningen viser, at der i 2019 var 216 bryggerier i Danmark. I 2009 var tallet 116. Det fortæller selvfølgelig noget om branche i fremgang, og at folk efterspørger produkter af særlig karakter - om det så er bæredygtighed, det lokale islæt eller helt særlige oplevelser forbundet med de pågældende bryggeri.

Herslev Bryghus er under alle omstændigheder gået ind i sommeren med stor optimisme. Ingen af de 12 medarbejdere på bryggeriet er blevet afskediget på grund af Covid-19. Der er nye, spændende produkter på vej - blandt andet tre nye øl med en alkoholprocent på over 10; en barley wine, en hvede- og en rugøl - og der er store planer om at plante flere frugttræer i området og anlægge en sti, der går hele vejen rundt i området.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk