1. december 2020
Balance, afstandsbedømmelse og råstyrke er gode egenskaber som trial-rytter.
gallery icon

Se billedserie

Balance, afstandsbedømmelse og råstyrke er gode egenskaber som trial-rytter.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Balancekunst på to hjul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Balancekunst på to hjul
Oplev - 24. oktober 2020 kl. 08:15
Af Brian Jensen

Det er fristende at sige, at balance er i højsædet i cykeldisciplinen trial. Men karakteristisk for de små cykler er, at der ikke er noget sæde. Cykeltrial handler om at forcere forskellige forhindringer på en bane uden at sætte foden på jorden, og det kræver konstant arbejde med pedalerne - og der er ikke tid til at sidde ned.

Til gengæld har de små bmx-lignende cykler bredt styr, kraftfulde bremser, letvægtsstel, brede dæk og et enkelt gear. Sporten er efter sigende opfundet af en far til en motocross-kører, der ønskede, at sønnen kunne øve sig på en cykel. Men det er et faktum, at mange mountainbike-kørere rykker indendørs om vinteren for at finpudse teknikken. Og når de adrætte cyklister hopper rundt på de krogede og buede forhindringer, er det som en slags balletparkour på hjul.

  • Holbæk Trial Klub, Asmindrupvej 52, 4390 Vipperød

  • Træning: Tirsdag og torsdag 17-20 samt lørdag 11-14

  • En brugt trial-cykel koster 1200-1500 kroner, mens en ny kan erhverves for 4000-5000 kroner og opefter. Det anbefales at benytte både hjelm og knæbeskytter.

Holbæk Trial Klub har ni år på bagen og har et medlemstal, der svinger mellem 12 og 20. Klubben råder over en 620 kvadratmeter stor hal fyldt med træstammer, betonrør, store kampesten og træpaller. Masser af træpaller. Uden for hallen er der tre forskellige baner.

- Det er baseret på, at man skal kunne komme her og køre for nul kroner. Efter et par måneder køber de fleste deres egen cykel, siger Bo Sørensen, der stiftede klubben og selv er instruktør.

Adgang til trial-klubben kræver dog et månedligt kontingent på 100 kroner - og at man binder sig for mindst et halvt år.

Nye medlemmer har fundet vej via skolernes sommerferie-aktiviteter. Blandt dem er Lærke Brix Pedersen, der er fra Vipperød, hvor Holbæk Trial Klub holder til i den store lagerhal.

- Da coronaen var der, kom vi forbi skolen og så nogle drenge køre på de store sten. Jeg synes bare det så sejt ud, og så ville jeg selv prøve det, fortæller den ni-årige pige, der allerede har købt benskinner, hjelm og cykel.

Hun er som de fleste andre medlemmer klar til at kaste sig ud i halsbrækkende hop, lige så snart dørene bliver slået op. Og lige bortset fra 2020 plejer klubben at sende medlemmer ud til de fem afdelinger, der er i Danmark - og til DM.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk