18. november 2017
Til daglig renoverer komikeren Anders Nielsen et tårn i Københavns sky-line. Om aftenen er han komiker.Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Til daglig renoverer komikeren Anders Nielsen et tårn i Københavns sky-line. Om aftenen er han komiker.Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anders Nielsen er tømrer om dagen og stand-up-komiker om aften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anders Nielsen er tømrer om dagen og stand-up-komiker om aften
Oplev - 10. november 2017 kl. 08:58
Af Jeppe Hee Rømer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Der er to slags mennesker. Håndværkere, og dem, der hader håndværkere, griner 31-årige Anders Nielsen.

Han er selv tømrer på fuldtid, og han møder os på toppen af en af Københavns bygninger, hvor han er ved at restaurere tårnene.

Når han går hjem efter en lang arbejdsdag, smækker han dog ikke benene op og slapper af.

Nej, om aftenen kan man finde ham på barer i Københavns natteliv, hvor han træner folks lattermuskler. Om aftenen bliver tømreren til komiker.

Håndværkerhumor

Helt ud af håndværkertøjet træder Anders Nielsen dog ikke, for hans stand-up er målrettet håndværkere.

Når den langhårede tømrer fra Næstved står på scenen i arbejdsbukser og ternet skjorte, fortæller han om historier, som tager udgangspunkt i historier fra byggepladsen. Det er om håndværkere til håndværkere.

- Når der sker noget sjovt på arbejdspladsen, kan jeg gå og tænke over det hele dagen. Nogle historier skriver næsten sig selv, fortæller Anders Nielsen, der nu er kravlet ned fra tårnet og ind i skurvognen, hvor der ligger et halvt spist franskbrød og nogle tomme kaffekopper.

Ikke kun sjov

Selvom Anders Nielsen har mange sjove historier fra livet med et stemmejern i hånden, er det hele ikke sjov og ballade.

Blandt andet er han hurtig til at fremhæve problemer med manglende lærepladser i håndværkerfaget, noget han i samarbejde med 3F har prøvet at sætte for at sætte fokus på.

- Jeg er en anden person her i skurvognen end på scenen. Jeg har meget på hjertet, fortæller han.

- Men selvom der er problemer, så forsøger jeg at bruge min stand-up til at brede buskabet om, at det er sjovt at være håndværker - jeg vil hellere få folk til at grine end lave statements.

Anders Nielsen forklarer dog også, at det nogle gange er svært ikke at skælde ud, når han står på scenen.

Senest skældte han ved finalen ved DM ud på Joachim B. Olsen og den høje pensionsalder, og han udelukker ikke, at der kommer flere opsange efterhånden, som der er flere til at høre på ham.

Appenæs Brugs

»Kendt fra Appenæs Brugs« er det eneste, der står under biografien på komikerens hjemmeside.

- Det er bare for at lave lidt pis, fordi man ikke kender mig nogen steder fra. Andre komikere har lavet en masse, de kan skrive på CV'et, men jeg har bare været flaskedreng i Brugsen, siger han.

Komikeren er født og opvokset i Næstved, og både vejen til tømreruddannelsen og stand-up var lidt af en tilfældighed.

Efter at have taget sin studentereksamen ved Næstved Gymnasium holdt han det obligatoriske sabbatår.

Da han så skulle videre, ringede hans far og spurgte, om han var interesseret i en læreplads.

Det takkede Anders Nielsen ja til, og dagen efter var det i hus. Stand-up begyndte han først på i 2012.

Seks år efter han var blevet opfordret til det af en veninde i gymnasiet.

Både i 2015 og i år var Anders Nielsen i finalen i DM i stand-up, alligevel tøver komikeren med det skulderlange hår, når han bliver spurgt, om han satser på et liv som fuldtidskomiker.

- Jeg kan ikke finde ud af, hvad mit endelige mål er. Jeg vil gerne lidt ned i tid her på arbejdet, så jeg kan arbejde mere med min stand-up, men jeg elsker at være håndværker, fortæller han.

Det er da heller ikke lige nu, den 31-årige tømrer fra Næstved skal tage den beslutning, men han kan jo tænke videre, mens han arbejder sig tættere på toppen af stand-up-verden.

Indtil da kan man blandt andet se ham på Comedy Zoo i København. Ligesom han den 7. december er vært, når han på The Beach i Næstved har inviteret komikere fra hele landet forbi til sydsjællandsk stand-up-aften.

Her kan man opleve stand-up på Sjælland:
Flere steder på Sjælland har såkaldte »Open mike«- arrangementer, hvor kendte og mindre kendte komikere kan prøve deres materiale af.


Her er nogle af de steder, du kan opleve Anders Nielsen og hans kollegaer:


The Beach, Næstved: Første torsdag i hver måned klokken 20.00 – fri entre.


Standup klubben Holbæk: Skiftende program. Tjek deres hjemmeside.


Den Glade Gris, København: Hver torsdag klokken 20.00 – fri entre.


Teater Play, København: Hver torsdag klokken 20.00 – 40 kroner.


Comedy Zoo, København: Skiftende spilletid – 85 kroner.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk