14. november 2018
Steen Rasmussens morfar var selv soldat ved Tunestillingen. Her står Steen Rasmussen og spejder ud over Køge Bugt. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Steen Rasmussens morfar var selv soldat ved Tunestillingen. Her står Steen Rasmussen og spejder ud over Køge Bugt. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 100-året for 1. Verdenskrigs afslutning: Soldater kedede sig bravt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

100-året for 1. Verdenskrigs afslutning: Soldater kedede sig bravt
Oplev - 09. november 2018 kl. 09:49
Af Petter Becker-Jostes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mottoet var »Klar til kamp«. Men det var en kedsommelig hverdag at være dansk soldat under første verdenskrig, fortæller Steen Rasmussen, der er formand for Greve Museums Venner, og som ofte trækker i en original uniform fra krigen for at vise gæst-. Hans morfar var selv soldat ved Tunestillingen. Det var kedsommeligt at være soldat på Mosede Fort under Første Verdenskrig.

arrow Læs også: 100-året for 1. Verdenskrigs afslutning: Der var revolution i luften

Selve uniformen er den samme, som soldaterne også bar under krigen i 1864. I flere lande, herunder Danmark, fandt man dog hurtigt ud af, at det gamle design ikke var egnet til den moderne krigsførelse.

- En blå uniform med 16 blanke knapper, man kunne sigte efter, var ikke optimalt, siger Steen Rasmussen, som fortæller, at infanteristerne derfor fra 1915 skiftede til grå uniformer.

Fortet fejrer freden
  • Der er både kanonsalut og fredsduer, der flyver til vejrs, når Mosede Fort fejrer 100-året for første verdenskrigs afslutning den 11. november. Her holder museet ekstraordinært åbent fra kl. 10-17.
  • Har man ikke lyst til at tage bilen, har man mulighed for at tage med veterantog fra Københavns Hovedbanegård til Karlslunde Station.
  • På selve museet vil der være historiske foredrag hver halve time dagen igennem, fra kl. 10-11 brager kanonsalutterne, og kl. 11 bliver fredsduerne sluppet løs.
  • I kaffeteltet kan man smage på historien i form af gullasch, kaffe og tre slags kage fra dengang.
  • Se mere på www.mosedefort.dk og www.veterantoget.dk.

På et kystbatteri som i Mosede var det derimod ikke nødvendigt at være camoufleret, og man beholdt derfor de gamle uniformer til de mange soldater, der i forbindelse med krigens udbrud i august 1914 blev indkaldt til at være del af en sikringsstyrke på først 40.000, senere i alt 60.000 mand. Udover de værnepligtige - der dengang skulle ind og springe i to år - bestod styrken af reserver, som var op til 36 år gamle. Det betød, at mænd, der havde familie og job, nu igen måtte trække i uniformen.

Tjeneste på Mosede Batteri
Heriblandt var også Steen Rasmussens morfar, der var selvstændig blikkenslagermester og kobberdækker. Han blev indkaldt og skulle gøre tjeneste ved Tunestillingen, der under krigen blev oprettet som et forsvar for København mod de langtrækkende tyske kanoner. Som mange andre var han gennem krigen underlagt en rytme på tre måneders militær tjeneste og seks måneders almindelig hverdag, og det betød, at Steen Rasmussens mormor måtte overtage en del af arbejdet med at bestille og hente materialer til værkstedet i Dronningensgade 40 på Christianshavn. I løbet af de fire år, krigen varede, var soldaterne typisk inde i 30 måneder.

På Mosede Batteri, som det hed dengang, foregik indkvarteringen i kasematten og i træbarakker i gården - den såkaldte fredskaserne - mens de soldater, der blev sat til at grave Tunestillingen og senere gjorde tjeneste her, blev indkvarteret i telte eller hos private på gårdene, hvor soldaterne skulle have et måltid mad og en tør seng stillet til rådighed, fortæller Steen Rasmussen. - Som regel var det høloftet, og som regel var man to rekrutter og en lidt ældre soldat, så de unge ikke forgreb sig på tjenestepigerne.

Gymnastik og bajonetter
Der var ellers rigeligt med tid til at forføre de unge piger. Danmark kom som bekendt aldrig med i krigen, og det tætteste, soldaterne var på en egentlig kamphandling på Mosede Batteri, var da en tysk zeppeliner engang fløj meget tæt på kysten. Den vagthavende officer bad sine overordnede om tilladelse til at skyde, og han endte faktisk med at få lov.

Spørgsmålet var dog helt oppe at vende i Krigsministeriet, fordi det kunne have medført Danmarks indtræden i krigen, og inden tilladelsen nåede til batteriet, var zeppelineren væk, og hverdagen holdt sit indtog igen - og den var ikke videre spændende, vurderer Steen Rasmussen: - Dagligdagen gik med gymnastik, våbenbetjening, bajonetfægtning og vagttjeneste. Mottoet var, at man skulle være klar til kamp. Men soldaterne begyndte at kede sig bravt og voldsomt, og det var der ikke meget at sige til, siger Steen Rasmussen.

Den tidligere seniorsergent og nu pensionerede ingeniør hygger sig derimod, når han er på fortet. Iført uniform viser han rundt på museet, og det giver ham en stor tilfredsstillelse:

- Første Verdenskrig er lidt glemt og overskygget af Anden Verdenskrig, så derfor vil vi gerne gøre stedet kendt, siger Steen Rasmussen.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk