26. oktober 2021
Vig Festival arbejder videre på at arrangere koncerter 9. og 10. juli med tre musiknavne om dagen og sektions-opdeling foran den store scene (på foto fra 2018 er scenen under opbygning). Foto: Marianne Nielsen
Vig Festival arbejder videre på at arrangere koncerter 9. og 10. juli med tre musiknavne om dagen og sektions-opdeling foran den store scene (på foto fra 2018 er scenen under opbygning). Foto: Marianne Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vig Festival arbejder videre med Plan B: Koncerter på vej i festivaldagene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vig Festival arbejder videre med Plan B: Koncerter på vej i festivaldagene
Odsherred - 12. maj 2021 kl. 06:37
Af Stefan Andreasen

Vig Festivals bestyrelse fortsætter nu, trods sparsomme udmeldinger fra myndighederne, at planlægge koncerter, der skal finde sted i Vig til sommer i de dage i juli, hvor der skulle have været festival.

arrow Læs også: Odsherreds foreninger går glip af festival-millioner

Den blev aflyst på grund af myndighedernes krav om camping og loft for store forsamlinger - nu arbejder bestyrelsen på koncerter indenfor rammen på 2000 deltagere, fordelt på sektioner med 200 stående i hver.

- Det bliver fredag den 9. og lørdag den 10. juli i festivaldagene - tre koncerter om dagen. Planen er stadig meget usikker, der er mange ting, vi mangler at få afklaret, men vi går efter koncerter kl. 16.30, 18.30 og 20.30, hvor vi opdeler pladsen foran scenen i sektioner, siger formand Lars Gjerlufsen.

Der må være 200 stående i hver sektion, der skal ligge helt adskilt med hegn imellem; med egen ind- og udgang, toiletvogn og øl- og madboder. Der skal være fire kvadratmeter til hver person.

- Vi håber jo, at vi kan få lov til at køre nogle af sektionerne med siddende publikum, hvor der må være mange flere samlet, og vi på den måde skal have færre sektioner. Det er en stor økonomisk udfordring at opbygge sektioner, siger Lars Gjerlufsen.

- Vi er så småt begyndt at sondere terrænet efter musiknavne og regne på, hvad vi har råd til, og vi forventer, at det snart kommer på plads, så vi kan melde navne ud, siger formanden.

Der er stadig mange uafklarede spørgsmål i forbindelse med at holde sektions-opdelt koncerter, blandt andet hvordan man undgår, at ikke-testede børn skaber smittespredning.

- Jeg regner med, at vi får svar, når vi får retningslinjerne i den sundhedsplan, vi skal opstille. Men det ligger fast, at alle skal købe billetter for at kunne få en plads i en sektion. Så må vi se, om det bliver nødvendigt, at også børn er testet for at komme ind, siger formanden.

arrow Vig Festivals bestyrelse i arbejdstøjet: Vi giver ikke op
05. maj 2021 kl. 09:30 Opdateret: kl. 09:33
arrow Endnu en festival aflyser: Vi er knuste
04. maj 2021 kl. 21:47 Opdateret: kl. 21:47
arrow Vig Festivals Plan B bliver også truet af de nye restriktioner
04. maj 2021 kl. 15:10 Opdateret: kl. 15:10
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk