25. november 2020
Nu skal der også streges op til badmintonbane i Kongehallen i Nykøbing Sjælland - Nykøbing Sj. Tennisklub er skuffet over afslutningen på et ellers velfungerende samarbejde med Odsherred Kommune. Viceborgmester Thomas Nicolaisen opfordrer medlemmerne af kulturudvalget til at tage sagen om den svigtede kommunikation op i udvalget. Foto: Stefan Andreasen
gallery icon

Se billedserie

Nu skal der også streges op til badmintonbane i Kongehallen i Nykøbing Sjælland - Nykøbing Sj. Tennisklub er skuffet over afslutningen på et ellers velfungerende samarbejde med Odsherred Kommune. Viceborgmester Thomas Nicolaisen opfordrer medlemmerne af kulturudvalget til at tage sagen om den svigtede kommunikation op i udvalget. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Viceborgmester: Vi fejler gang på gang på borger-inddragelsen i Odsherred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Viceborgmester: Vi fejler gang på gang på borger-inddragelsen i Odsherred
Odsherred - 20. november 2020 kl. 11:02
Af Stefan Andreasen

Thomas Nicolaisen (R), viceborgmester i Odsherred Kommune, er ikke imponeret over resultatet af dialogmødet mellem kulturudvalgsformand Gitte Hededam (S), halinspektør Preben Nielsen og Søren Lund fra Nykøbing Sj. Tennisklub, og opfordrer i en mail medlemmerne af kulturudvalget til at tage sagen om den kuldsejlede kommunikation omkring Kongehals-projektet på dagsordenen.

Dialogmødet skulle skabe dialog efter halinspektørens pludselige beslutning om, at der nu - efter tennisklubbens to års arbejde med et renoverings-projekt i Kongehallen - også skal opstreges til badmintonbane.

Det er i tråd med Lokale- og Anlægsfondens intention med hallen, at offentligheden skal kunne bruge den på visse tidspunkter, uden at være i en forening, og derfor skal der fortsat også være badmintonbane, mener halinspektøren og kulturudvalgsformanden.

I Nykøbing Sj. Tennisklub, der har arbejdet med det borger-drevne projekt i to år i samarbejde med kommunen og havde glædet sig til en kunstgræsbane med opstregning til tennis, ærgrer man sig over den pludselige badminton-beslutning.

- Det er trist, når vi nu har arbejdet i to år med det her projekt, siger Søren Lund fra tennisklubben.

Gitte Hededam har erkendt, at kommunens administration har fejlet i kommunikationen, og hun vil arbejde på, at der sker en ændring i kommunikationen med borgerne omkring de borger-drevede projekter.

Thomas Nicolaisen opfordrer til handling nu, fordi sagen efter hans mening er principiel.

- Borgere har knoklet i to år med et projekt med at renovere Kongehallen, og så kommer administrationen i sidste øjeblik og siger, at sådan og sådan skal det være, fordi der er en gammel praksis om, at der skal være offentlig adgang og mulighed for badmintonspil.

- Hvorfor er foreningerne ikke blevet orienteret om det meget før, siger Thomas Nicolaisen.

- Der er brug for en holdningsændring, så forvaltningerne taler sammen, når der er sager som den her, og orienterer de involverede borgere.

- Vi fejler gang på gang på borger-inddragelse i Odsherred. Det er ærgerligt, fordi vi har så mange fantastiske frivillige og så mange gode projekter, siger Thomas Nicolaisen.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk