19. juli 2019
Fra bænken under egetræet har krolfklubbens medlemmer udsigt til de mere velklippede plæner ved kirken og en parkeringsplads.
gallery icon

Se billedserie

Fra bænken under egetræet har krolfklubbens medlemmer udsigt til de mere velklippede plæner ved kirken og en parkeringsplads.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vejret er skyld i langt græs på krolfbanerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejret er skyld i langt græs på krolfbanerne
Odsherred - 26. juni 2019 kl. 11:30
Af Helene Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hørve Krolfklub har truet med at nedlægge sig selv, fordi de baner, klubben har fået stillet til rådighed af Odsherred Kommune, i en længere periode ikke har fået klippet græsset. Det har også irriteret klubbens aktive medlemmer, at de samtidig har kunnet se, at andre kommunale grønne plæner i nærheden, ved for eksempel Fårevejle Kirke, har kort og velklippet græs.

- Der er lavet en kontrakt med en entreprenør om, at der skal udføres den samme service på græsstykket foran kirken som på arealet med krolfbanerne, siger Signe Skovgaard fra Center for Miljø og Teknik.

Hun fortæller, at kommunen har indgået kontrakt med en ny entreprenør, som måske lige skal have lidt tid til at lære forholdene i Hørve at kende.

- Kombinationen af varme og regn i foråret kan også være en årsag til, at græsset er vokset hurtigere end tidligere år, siger Signe Skovgaard.

Hun fortæller, at reglerne for klipning af de grønne områder i kommunen er de samme som tidligere.

- Græsset skulle være mellem seks og ti centimeter, før det blev slået. Sådan var det tidligere, og sådan er det nu, siger hun.

Signe Skovgaard har ikke selv set det grønne område, hvor krolfspillerne mødes på det græsstykke, hvor kommunen for seks-syv år siden etablerede en krolfbane med støbte huller til kuglerne. Nordvestnyt skrev tirsdag en artikel om de vrede krolfspillere, som sammenlignede plænen med en høstak, hvor de har svært ved at få skudt kuglerne i den ønskede retning.

- Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Græsset skal ikke bare gro. Vi skal nok finde en løsning, siger Signe Skovgaard.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk