15. oktober 2018
Sygeplejerskerne i Odsherred Kommune mener ikke, at de har fået nok undervisning i nyt it-system.
Sygeplejerskerne i Odsherred Kommune mener ikke, at de har fået nok undervisning i nyt it-system.
Foto: Foto: Margrethe Groth
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Underskud stoppede it-undervisning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Underskud stoppede it-undervisning
Odsherred - 12. januar 2018 kl. 13:30
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Virkeligheden kan nogle gange have flere sider, og det ser ud til at være tilfældet omkring den undervisning som sygeplejerskerne i Odsherred Kommune har fået før de skulle bruge det nye it-system, der skulle trække det lovkrævede dokumentationsværktøj Fællessprog 3.

arrow Læs også: Sygt it-system kaster tilsynssag af sig

Ifølge et notat, som kommunedirektør Gitte Løvgren har foranlediget, så har sygeplejen modtaget 230 timers undervisning, hvilket er næsten seks timer per medarbejder og uddannelsen af superbrugere skulle være afsluttet i september.

Fra sygeplejerskernes side er det bare ikke virkeligheden. Nordvestnyt har været i kontakt med flere sygeplejersker, og de fortæller samstemmende at de maksimalt har modtaget fire timers undervisning i alt, og superbrugerne er angiveligt først blevet uddannet på et todages kursus den 7. og 8.november, og et undervisningsforløb i Fællessprog 3 systemet blev aflyst, angiveligt begrundet i dårlig økonomi på sygeplejens område.

Gitte Løvgren forklarer, at sygeplejen skulle have fået 3,5 timers gruppeundervisning og den resterende tid skulle være e-learningtid, men ifølge de sygeplejersker, som Nordvestnyt har talt med, så har e-learningprogrammerne ikke været funktionelle, og det har ikke været muligt at afsætte tid til dem, fordi der har været for travlt i sygeplejen, og de slår samtidig fast, at planen for implementering af it-systemet slet ikke hænger sammen med virkeligheden.

Efter at Nordvestnyt har omtalt sagen, er der kommet skub i den øverste ledelses forsøg på at reparere på de elendige relationer til sygeplejerskerne, og kredsnæstformand Anja Pedersen, fra Dansk Sygepleråd, har ikke flere kommentarer, fordi hun nu er i det hun kalder »tæt dialog« med Gitte Løvgren.

Ifølge Nordvestnyts oplysninger har kommunedirektøren modtaget mails fra sygeplejerskerne i visitationen og de forebyggende sygeplejersker, der alle bakker deres kolleger i hjemmesygeplejen op, og angiveligt har Gitte Løvgren besluttet, at hun i dag skal med ud og køre med en hjemmesygeplejerske for at lære deres forhold at kende.

arrow En måned senere bliver der handlet
17. januar 2018 kl. 20:19 Opdateret: kl. 11:09
arrow Håbløst it-system ender på ministers bord
11. januar 2018 kl. 09:06 Opdateret: kl. 14:03
arrow It-koks: Sygeplejersker undervist i forkert system
09. januar 2018 kl. 15:10 Opdateret: kl. 09:43

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk