19. september 2018
Politiet standsede tirsdag en 36-årig mand fra Jyllinge med tyvekoster i bilen. (Arkiv)
Politiet standsede tirsdag en 36-årig mand fra Jyllinge med tyvekoster i bilen. (Arkiv)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tyv pågrebet med tyvekoster: Bil beslaglagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyv pågrebet med tyvekoster: Bil beslaglagt
Odsherred - 15. august 2018 kl. 11:22
Af Allan Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag kl. 09.39 modtog politiet en anmeldelse om indbrud i et sommerhus på Klintvej i Klint, hvorfra der var blevet stjålet møbler.

Politiet sendte en patrulje mod stedet, og undervejs bemærkede patruljen et par personbiler i Klint-området på vej væk fra sommerhusets adresse, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet havde held med at standse den ene personbil - en sølvgrå Audi - på Nyrupvej. Bilen var fyldt med en lænestol og to fodskamler, som kunne spores til netop indbruddet i sommerhuset.

Føreren af bilen var en 36-årig mand fra Jyllinge, der ikke havde førerret, og som var påvirket af euforiserende stoffer under kørslen.

Han blev anholdt som mistænkt for indbruddet, der var foregået ved knusning af en rude i en havedør, så man kunne komme ind i sommerhuset.

Den anholdte fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Efterfølgende foretog politiet ransagning af den anholdtes bopæl uden at finde yderligere af politimæssig interesse.

Den anholdte forblev efter afhøring til sagen i politiets varetægt, idet han onsdag kl. 10.30 skal fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk.

Den anholdtes bil blev beslaglagt med henblik på konfiskation på grund af gentagne kørsler uden førerret.

Politiet leder også efter en mørkeblå stationcar formentlig af mærket Mercedes, da bilen også var fyldt med møbellignende ting og kom fra samme område som den anholdte.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk