22. marts 2019
Et politisk flertal vil afskaffe parkeringskontrollen i Odsherred, men handelsforeningens formand frygter trafikkaos.  Foto: Torben Andersen
Et politisk flertal vil afskaffe parkeringskontrollen i Odsherred, men handelsforeningens formand frygter trafikkaos. Foto: Torben Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trafikkaos til sommer?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trafikkaos til sommer?
Odsherred - 14. marts 2019 kl. 17:01
Af Torben Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Asnæs er erhvervslivet glad for, at man ikke har parkeringskontroller. Modsat i Nykøbing. Her har Nykøbing Sj. Handel & Erhverv skrevet til politikerne, at man gerne ser, at der fortsat er tidsbegrænset parkering i bymidten, og at dette kontrolleres.

Men, som omtalt i onsdagens avis, så har et flertal i miljø-og klimaudvalget netop besluttet at droppe p-kontrollen.

Formanden for Nykøbing Handel & Erhverv, Martin Reimer, er på den ene side glad for, at kunderne slipper for parkeringsbøder i fremtiden.

- Men på den anden side, så er jeg også bange for, at det kan give kaos, når der er mange mennesker i byen, og det ved vi jo, der er om sommeren, fortæller Martin Reimer, som ofte oplever, at bilisterne parkerer uden for båsene.

Parkerer overalt
- Her ved Torvet, hvor min egen butik ligger (EC El, red.), vil der blive kaos. Vi har været glade for, at der engang imellem kom en kontrollant. Vi oplever tit, at nogle holder lige foran vores indkørsel, så man hverken kan komme ind til os eller Ungehuset. Og holder der først én bil foran butikken, så er det vores erfaring, at der ikke går ret lang tid, før der holder én mere, siger Martin Reimer.

Udvalgsformand Paw Pedersen (DF) erkender, at økonomien spiller en vigtig rolle.

- Jeg har ikke nogen interesse i at finde 50.000 eller 100.000 kr. i miljø- og klimaudvalgets budget, bare fordi regeringen siger, at staten skal have en større del af afgifterne, siger Paw Pedersen.

Men frygter du ikke trafikkaos i Nykøbing, når der ikke er p-kontrol?

- Både ja og nej. Hvis det virkelig bliver et problem, må vi tage sagen op igen. Men mange andre steder har man lært at indordne under de parkeringsregler, der er, og jeg tror også, at det vil ske her. Men jeg kan godt se en problemstilling i, at ansatte, der møder om morgenen, tager parkeringspladser fra kunderne. Men det må også være op til virksomhederne og handelsforeningen at opfordre medarbejderne til at finde andre parkeringsplads, siger Paw Pedersen.

Det sidste ord er endnu ikke sagt i sagen, idet Vagn Ytte Larsen (S) har begæret sagen i byrådet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk