6. august 2020
Nordvestnyts udsendte stillede sig op i køen til en mobil corona-test. Der testes hver tirsdag og fredag fra klokken 10 til 14. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Nordvestnyts udsendte stillede sig op i køen til en mobil corona-test. Der testes hver tirsdag og fredag fra klokken 10 til 14. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stod i kø for at få en coronatest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stod i kø for at få en coronatest
Opdateret 15. juli 2020 kl. 13:45
Odsherred - 15. juli 2020 kl. 09:45
Af Helene Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var travlt fra morgenstunden, da Region Sjælland tirsdag for første gang slog dørene til et mobilt corona-testcenter ved Falck-stationen på Vesterlyngvej i Nykøbing.

- Har du husket dit sygesikringsbevis, siger Erik Michaelsen, som tager imod ved bordet ude foran testbussen.

Han er iført visir, mundbind og handsker og sikrer, at en pose med et lille reagensglas bliver udstyret med testpersonens detaljer.

- Folk stod og ventede i morges, da vi kom. Til hverdag er vi i testcentret i Roskilde, men det er hyggeligt, at komme til Nykøbing og jeg tror, at vi ved at være her fanger nogen af dem, som måske ikke ville være kørt hele vejen til Roskilde, for at blive testet, siger han.

Helle Petersen står i køen, fordi hun har været i kontakt med en person, som har fået konstateret corona.

- Jeg har ingen symptomer, men jeg var til frisør den anden dag, og nu har jeg så læst på Facebook, at min frisør har fået symptomer. Derfor skal jeg testes, siger Helle Petersen.

Hun er ikke umiddelbart bekymret, men har alligevel kontaktet Region Sjællands hotline, inden hun kom til testcentret.

- Frisøren og jeg tog de forholdsregler der skal være, så jeg tror ikke, jeg kan være blevet smittet. Men for en sikkerheds skyld, er jeg her i dag, siger hun.

Inde i det mobile testcenter er det en visirklædt Andreas Lyman, som tager imod. Nordvestnyts udsendte lader sig også teste - på kraftig opfordring fra Erik Michaelsen.

- Stik tungen ud og sig ah, siger Andreas Lyman.

Han placerer den lange vatpind et godt stykke nede efter drøbelen, og forsikrer opmuntrende, at det er sjældent, at folk kaster op.

- Sådan. Du får svar i din e-post inden 72 timer. For øjeblikket svarer vi på 30 timer, siger Andreas Lyman, og gør klar til den næste.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk