18. februar 2020
Hundredvis af fotografier taget af lærer Frank Lykke Hansen igennem alle årene.
gallery icon

Se billedserie

Hundredvis af fotografier taget af lærer Frank Lykke Hansen igennem alle årene.
Foto: Foto:Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stakkevis af minder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stakkevis af minder
Odsherred - 09. november 2019 kl. 23:40
Af Helene Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der blev krammet en del og grinet og snakket rigtig meget, da tidligere elever og lærere lørdag var samlet til »loge fest« på Odsherreds Gymnasium, hvor gymnasiets 40-års jubilæum naturligvis også blev markeret. DRs personaleorkester DRAM varmede publikum op med forrygende big band-musik. Der var taler fra blandt andre borgmester Thomas Adelskov, som selv dimmiterede fra Odsherreds Gymnasium i 1984. Grundlægger og lærer Karen Uhre, som har været med helt fra begyndelsen, fortalte om den optimisme, som prægede Odsherreds Gymnasium de første år.

arrow Læs også: Fejret i 2019: Gymnasium gennem 40 år

- Også selv om Bertel Haarder som undervisningsminister kom i tanke om, at det var en dårlig ide, at lægge et gymnasium i Asnæs. Det skulle hellere have ligget i Ringsted, fortalte Karen Uhre.

Hun fremhævede, at skolen på mange måder har ændret sig i løbet af årene, men noterede sig også, at kantinen ligner sig selv, og stadig er skolens åndelige midtpunkt.

- Døren ind til rektors kontor står stadig åben og det er mit ønske, at denne særlige OG-ånd vil leve videre, sagde Karen Uhre.

I A-fløjen var der indsamlet hundredvis af fotografier fra alle årene, taget af lærer Frank Lykke Hansen siden den første skoledag 13. august 1979 til han gik på pension i sommer. Små og stor fotografier, farve og sort-hvid lå spredt ud på bordene i et klasselokale, hvor alle de gamle elever blev opfordret til at kigge forbi, og skrive deres egne kommentarer til de af billederne, som de selv var en del af.

- Der kommer 250 tidligere elever og lærere til spisning i aften, og så regner vi med, at der kommer 2-300 gæster mere senere på aftenen. Det skal nok blive festligt, sagde rektor Niels-Peter Babalola Andersson.

arrow Åh, disse minder - hvornår var det nu det var?
09. november 2019 kl. 07:52 Opdateret: kl. 10:23
arrow Prisregn i Odsherred
08. november 2019 kl. 21:59 Opdateret: kl. 21:59

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk