12. december 2019
Niels Askholm og Anette Stryker i den gamle smedjes æblelund. Foto: Niels Sørensen
Niels Askholm og Anette Stryker i den gamle smedjes æblelund. Foto: Niels Sørensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smedje smelter musik i Overby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smedje smelter musik i Overby
Odsherred - 22. juli 2019 kl. 15:22
Af Niels Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Niels Askholm er egentlig i gang med at klippe hæk - så han tager det som en kærkommen lejlighed for en pause, da dagens Odden-udsendte passerer og spørger til de koncerter i Overby Smedie, som han står bag.

Niels Askholm og kunstneren Anette Stryker flyttede hertil fra Taastrup for seks år siden. De købte i øvrigt den nu smukt restaurerede, tidligere smedje i Overby efter at have haft sommerhus på Yderby Lyng i 12 år.

Stedet fungerer selvsagt ikke som smedje mere - og så alligevel: Fire-fem gange om året smelter her musikalske hjerter sammen, når parret arrangerer koncerter med kendte, udenlandske singer-songwriters.

- Vi har fået kirkens aflagte hynder, og de er gode at sidde på, når vi holder koncerter, fortæller Anette Stryker.

- Folk tager det med, de har lyst til at drikke, og så giver vi chips. Men al entreen går til kunstneren. Det er non-profit det her, siger Niels Askholm.

Han er musiklærer og har mange forbindelser ud i den store verden. Næste koncert skulle have været den 10. august, men den er aflyst, for den dag er der byfest i Overby.

- Det havde jeg glemt, siger Niels Askholm med et smil.

Så næste koncert er i stedet i oktober, hvor amerikanske J. Tex optræder.

- Men man kan købe billet allerede nu, så det er bare med at slå til, siger Niels Askholm.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk