27. september 2020
Elever med indlæringsvanskeligheder skal fremadrettet undervises i de almene klasser. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Elever med indlæringsvanskeligheder skal fremadrettet undervises i de almene klasser. Foto: Mie Neel
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slut med taxa-kørsel: Specialundervisning rykkes hjem til skolerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slut med taxa-kørsel: Specialundervisning rykkes hjem til skolerne
Odsherred - 06. august 2020 kl. 06:27
Af Helene Nielsen

- Vi skal blive meget bedre til at inkludere de elever som har særlige læringsbehov i de klasser, som er i deres nærområde, frem for at sende dem i taxa tværs gennem kommunen, for at gå i specialklasser, siger formanden for børne og uddannelsesudvalget, Søren With (S).

Udvalget skal på møde i næste uge tage stilling til en helt ny struktur på specialområdet, som herefter skal sendes i høring frem til den 1. oktober 2020. Den nye plan har blandt andet betydet, at Odsherred Kommunes ordblindeklasse på Hørve skole, bliver nedlagt.

- Vi mener de ordblinde børn kan have meget større glæde, af at blive undervist af ressourcepersoner på deres egen skole, siger Søren With.

Han understreger, at han samtidig godt er klar over, at der vil være børn med så store indlæringsproblemer, at de ikke vil være tjent med, at blive inkluderet i en normal folkeskoleklasse.

- Til de børn vil der naturligvis være specialtilbud, lover Søren With.

Udvalgsformanden lægger ikke skjul på, at de mange timers specialundervisning er en tung post på skoleområdets budgetter.

- Vi bruger flere penge end de fleste andre kommuner på specialundervisning, som sluger en del økonomi ud af almenområdet i vores skoler, siger Søren With.

Den 7. september er de høringsberettigede parter indbudt til informationsmøde med børne- og uddannelsesudvalget. Parterne er skolebestyrelser, skolerne afdelingsråd, medarbejdere fra dagtilbud, skoler og fagcenter for børn, unge og familier. Herudover er Handicaprådet, Ordblindeforningen og de faglige organisationer DLF, BUPL og FOA indbudt til mødet.

Søren With fortæller, at der ikke er planer om at lukke yderligere af kommunens specialklasser.

- Men målet vil være, at så få elever, som muligt, skal sendes i specialklasser, siger Søren With.

Udvalgsformanden ønsker ikke at komme med et bud på, hvor stor en besparelse det vil give kommunen, at tage specialundervisningen hjem til folkeskolerne.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk