24. maj 2019
Den nuværende ledelse på Vig skole har sagt op.
Den nuværende ledelse på Vig skole har sagt op.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skoledelse i Vig siger op i protest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skoledelse i Vig siger op i protest
Opdateret 26. april 2019 kl. 07:14
Odsherred - 25. april 2019 kl. 17:23
Af Helene Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Afdelingsleder Mette Vadsager, pædagogisk leder Tina Carlsen og serviceleder Michael Andersen har i dag opsagt deres stillinger på Vig skole med fratrædelse fra den 1. juni.

arrow Læs også: Forældre i Vig: Det var det her vi frygtede

Opsigelserne kommer i kølvandet på Odsherred Kommunes beslutning om at fravælge Mette Vadsager til den nyoprettede stilling som skoleleder, og i stedet ansætte den tidligere forstander fra idrætsefterskolen Klintsøgaard, Ib Kristensen.

- Jeg gør det i kærlighed til skolen, lærerne og lokalområdet, men også den ordentlighed der må og skal være i forbindelse med overleveringen til Ib. Vi har beviseligt drevet en god skole, og jeg er vildt ked af, at jeg ikke kan fortsætte. Men jeg har været nødt til at tage en beslutning om, hvad der var bedst for mig, siger afdelingslader Mette Vadsager til Nordvestnyt.

Ledelsen indgav opsigelserne torsdag og orienterede derefter skolens lærere og personale. Forældrene har også fået besked.

- Det handler ikke om hævn, men om ordentlighed. Det værste er folk, som bliver i protest, for at gøre livet surt for andre, siger pædagogisk leder Tina Carlsen.

Hun lægger ikke skjul på, at opsigelserne sker i protest mod Odsherred Kommunes valg af ny skoleleder.

Hverken Tina Carlsen eller Mette Vadsager har fundet nye stillinger.

- Vi har jo ikke planlagt, at vi ikke skulle være her. Så vi har heller ikke søgt, siger Mette Vadsager.

Ib Kristensen tiltræder stillingen som skoleleder den 1. maj.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk