10. maj 2021
Museumshåndværker Brian Hesselberg Hansen løftede i den ene ende af paprøret med to Maja Lisa Engelhardt-malerier fra Folketinget, da det blev båret ind gennem vinduet på Odsherreds Kunstmuseum. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Museumshåndværker Brian Hesselberg Hansen løftede i den ene ende af paprøret med to Maja Lisa Engelhardt-malerier fra Folketinget, da det blev båret ind gennem vinduet på Odsherreds Kunstmuseum. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billedserie: Kæmpe-malerier fra Folketinget - ind gennem vinduet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billedserie: Kæmpe-malerier fra Folketinget - ind gennem vinduet
Odsherred - 17. april 2021 kl. 08:45
Af Stefan Andreasen

Det er normalt nemmest at bruge døren, når man skal bære kunstværker ind til en udstilling på et kunstmuseum.

Men fredag morgen måtte flyttefolk og museumshåndværkere bruge et par vinduer som adgangsvej, da syv kæmpestore malerier af Maja Lisa Engelhardt - rullet op på store paprør - skulle løftes ind til den kommende udstilling på Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs.

Den cykliske maleriserie har tidligere udsmykket Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg, hvor den blev taget ned i 2018, da partiet fik ny kunst på væggene.

Odsherreds Kunstmuseum viser fra den 7. maj eksklusivt værkerne på udstillingen »Danmarks billeder - Fra kyst til korn til kultur«.

De monumentalt store malerier er udlånt af Folketingets kunstsamling.

Inden transporten fra magasinet blev de forsigtigt afmonteret fra blændrammerne af konservatorer fra Kunstkonserveringen på Kronborg Slot og rullet med forsiden udad på store paprør - 80 centimeter i diameter - for at sikre den bemalede lærreds-overflade.

I næste uge vil konservatorerne remontere værkerne på blændrammer i udstillingsrummet, og når udstillingen nedtages i efteråret, skal malerierne igen afmonteres og rulles på paprør.

Fredag sørgede flyttefolk fra Møbeltransport Danmark - med særligt styr på at transportere dyre kunstværker - og museumshåndværkerne Brian Hesselberg Hansen og Helmer Frandsen for, at de 80 kilo tunge ruller med Engelhardts malerier blev løftet sikkert ind gennem to vinduer på Odsherreds Kunstmuseum.

- Malerierne er alt for store til, at vi kan bakse dem igennem vores smalle gange, trapper og afsatser op til første sal på museet. Derfor bruger vi vinduerne, fortæller museumsleder Britta Tøndborg, der selv hjalp til med at løfte blændrammerne indenfor fra liften.

Donationer på i alt 200.000 kr. fra Poul Johansen Fonden og Augustinus Fonden har gjort det muligt at få malerierne flyttet fra opbevaringsstedet i en operation, overvåget af konservatorer.

Malerierne måler 2,30 meter i højden og er endnu bredere, så de kommer til at fylde godt på væggene i kunstmuseet.

- Det bliver som at gå ind i malerierne, siger Britta Tøndborg begejstret.

Malerierne har aldrig før været vist på en offentlig kunstudstilling og forventes at tiltrække mange kunst-interesserede fra hele landet.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk