26. august 2019
Den 15. februar 2017 skred en stationcar ud på en mark ved Kirkeåsvej, og en 17-årig dreng blev dræbt. Foto: Mathias Øgendal
Den 15. februar 2017 skred en stationcar ud på en mark ved Kirkeåsvej, og en 17-årig dreng blev dræbt. Foto: Mathias Øgendal
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sag om dødsulykke genoptages

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sag om dødsulykke genoptages
Odsherred - 06. august 2019 kl. 11:45
Af Torben Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udvisning, fængsel og bøde.

Dette er anklagemyndigheden krav mod en 20-årig mand i en retssag, som i morgen, onsdag, bliver genoptaget ved Retten i Holbæk.

Sagen blev sidst behandlet i december 2018 og skulle være fortsat i februar, men den blev udsat.

Den 20-årige er tiltalt for uagtsomt manddrab ved under skærpende omstændigheder at have forvoldt en andens død.

Da den 20-årige i december blev fremstillet i retten, nægtede han at udtale sig, men hans forsvarer præciserede, at tiltalte dermed erklærede sig uskyldig i anklagerne.

Ulykken skete ved Kirkeåsvejen den 15. februar 2017 om aftenen. Den tiltalte og den afdøde kørte i en stationcar sammen med fem andre unge fra Holbæk og Kalundborg - de var alle mellem 15 og 19 år.

Bilen skred pludselig ud på en mark syd for Højby og væltede rundt flere gange, og den landede et halvt hundrede meter fra Kirkeåsvejen.

Den 17-årige overlevede ikke ulykken, og en anden fik alvorlige skader i hovedet.

Anklagemyndigheden mener, at den 20-årige kørte bilen. I december blev de fem unge afhørt i retten. Flere af dem gav udtryk for, at de ikke kunne huske så meget fra den pågældende aften. En af de fem unge udpegede dog den 20-årige som føreren af bilen.

I december blev en ambulancehjælper, en førstehjælper fra brandvæsenet og en sygeplejerske, som tilfældigvis kørte på Kirkeåsvejen den pågældende aften, også afhørt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk