20. november 2017
Valgplakater gør de fleste partier sig i.  Foto: Torben Andersen
gallery icon

Se billedserie

Valgplakater gør de fleste partier sig i. Foto: Torben Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så meget bruger partierne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så meget bruger partierne
Odsherred - 15. november 2017 kl. 06:09
Af Torben Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Pjecer, valgannoncer, plakater og kampagner på de sociale medier. Og så den gode, gamle, direkte kontakt med vælgerne på gaden.

Valgkampen i Odsherred bliver afviklet ret traditionelt med mange vælgermøder - nogle aftener har der været tre. Og partierne er fortsat flittige til at hænge valgplakater op, skrive læserbreve og indrykke annoncer i de lokale medier.

- Forskellen fra valgkampen i 2013 er, at vi nu bruger flere penge til bannerannoncer på Facebook, siger Venstres spidskandidat, Morten Egeskov.

Hanne Pigonska, Venstre-formand, oplyser, at partiets valgbudget er omkring 200.000 kr. Partiet har i år ikke modtaget støtte af eksterne sponsorer - og man har heller ikke søgt.

Venstres byrådsmedlemmer betaler to procent af vederlagene til en valgfond. Resten kommer fra kontingentindbetalinger fra medlemmerne.

Kandidater på plakater

- Vi bruger mange penge på plakater. Vi har valgt, at alle kandidaterne får et antal plakater, som hænges op. En stor del af budgettet går til annoncer og tryksager. Vi markedsfører også kandidater på Facebook, siger Hanne Pigonska.

Morten Egeskov vurderer, at han udover valgbidraget bruger 10.000 kr. til valget. Han får ikke støtte fra eksterne sponsorer. Han har i øvrigt lagt sin hovedferie i november.

- Det gør jeg altid, når der er valgår, siger han.

De socialdemokratiske byrådsmedlemmer betaler tre procent af deres vederlag til valgbudgettet.

Hvor Venstre har valgt at give samtlige kandidater deres egne valgplakater, gør Socialdemokratiet omvendt kun brug spidskandidaten, borgmester Thomas Adel-skov, på valgplakaterne.

Thomas Adelskov bidrager til partiets valgbudget med to procent af sin bruttoløn. Han oplyser, at han desuden selv har finansieret nogle få »boost« på Facebook, altså promoveringer af opslag på det populære medie.

- Det blev vist 160 kr. i alt. Ellers har vi det sådan, at vi ikke bruger personlige midler. Vi vil gerne holde kandidaterne lige. Den personlige økonomi skal ikke være afgørende, siger han .

Socialdemokraterne er også ganske aktive på Facebook.

Vil snakke på gaden

- Men vi bruger den samme grundformel fra valgene i 2009 og 2013. Vi synes, det er vigtigt at være på gaden for at snakke med folk og dele roser og pjecer ud. Det sker med vores pølsevogn, som er på rundtur. Kandidaterne har en personlig pjece, som de deler ud i deres lokalsamfund, siger Thomas Adel-skov, som i øvrigt bruger en del tid på at forholde sig til debatten på Facebook.

- Men jeg har simpelthen ikke tid og mulighed for at svare på alle kommentarerne, siger Thomas Adelskov.

S-formanden Jette Sloth ønsker ikke oplyse, hvor stort valgbudgettet er.

- Ud over pengene fra byrådsmedlemmerne får vi nogle donationer fra ældre medlemmer. Pølsevognskampagnen får sponsorstøtte fra LO Holbæk-Odsherred, da vi samtidig også taler om økologi og uddannelser, siger Jette Sloth.

Enhedslistens Clark Pratt oplyser, at partiet har et valgbudget på 40.000 kr., som bliver brugt til valgfolder, valgavis, en biografreklame og valgplakater.

- Vi får mere i tilskud fra landskontoret, da vi har haft et byrådsmedlem i de sidste fire år, så vi har flere penge til rådighed end ved sidste valg, siger Clark Pratt, som oplyser, at Enhedslistens indtægter ellers stammer fra medlemmerne, bortset fra fagforeningsstøtte til tryk af valgprogram.

Odsherred Listens spidskandidat Torben Møller fortæller, at listens valgbudget er 50.000 kr. Han bruger der- udover omkring 15.000 kr. til sin personlige valgkampagne.

Valgbudgettet for Radikale Venstre er knap 30.000 kr.

- Dem har vi sparet sammen i de sidste fire år. Pengene går til annoncer, plakater og pjecer, så vi er ganske traditionelle. Vi bruger ikke nogen penge på nettet, siger spidskandidat Thomas Nicolaisen, som selv smider 2500 kr. ind i valgkampen.

Paw Pedersen (DF) vurderer, at Dansk Folkeparti har færre midler end de fleste andre partier.

- Når man kører rundt, så kan man se, at vi har et minimum af plakater. Nogle partier bruger virkelig mange penge. De rige partier har her et forspring, men sådan er vilkårene jo, siger Paw Pedersen, som selv bidrager til kampagnen med et par tusinde kroner.

Martin Mosfeldt, Liberal Alliances enlige kandidat, fortæller, at partiet har et valgbudget på 10.000 kr.

- Jeg har valgt en low cost-strategi, hvor jeg blandt andet skriver mange læserbreve. Det er billigt, men effektivt, siger han.

Ulla Margrethe Hansen skønner, at De Konservatives valgbudget er omkring 50.000 kr. - penge, som er sparet op i vælgerforeningen.

- Mig bekendt har vi ikke fået nogen direkte bidrag fra eksterne bidragsgivere denne gang, forklarer den konservative spidskandidat, som personligt bidrager med knap 1000 kr. til sin kampagne.

Socialistisk Folkepartis valgbudget er ifølge spidskandidaten, Arne Mikkelsen, 40.000 kr. Han betaler selv udgifter til kørsel, men ikke til pjecer, annoncer og lignende.

Alternativet har en udgift på cirka 2800 kr. pr. kandidat.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk