11. april 2021
Annie Hansen er ovebrveist om, at hun har meldt sig ud af samfundet, og lever helt uden offentlig hjælp eller forsørgelse, og flere folketingsmedlemmer har stor sympati med dem. Foto: Martin Hoffmann Kønig
gallery icon

Se billedserie

Annie Hansen er ovebrveist om, at hun har meldt sig ud af samfundet, og lever helt uden offentlig hjælp eller forsørgelse, og flere folketingsmedlemmer har stor sympati med dem. Foto: Martin Hoffmann Kønig
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Risikerer at miste hus for 4000 kr: Nu melder flere christiansborgpolitikere ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Risikerer at miste hus for 4000 kr: Nu melder flere christiansborgpolitikere ud
Odsherred - 31. marts 2021 kl. 09:30
Af Martin Hoffmann Kønig

På Christiansborg har flere politikere læst artiklen om 79-årige Annie og 37-årige Marianne Hansen, fra Ellinge Lyng, der risikerer at blive smidt ud af deres hjem, fordi de skylder lidt over 4.000 kr. i ejendomsskat.

arrow Læs også: Mor og datter vil meldes ud: Juraprofessor er klar med en løsning

De mener, at de har meldt sig ud af samfundet, har frasagt sig enhver form for offentlig støtte, også folkepension, og lever af hvad de kan avle og bytte sig til.

Ole Birk Olesen, fra Liberal Alliance, har stor sympati for de to, men mener dog at de er nødt til at gå på kompromis.

»Jeg har stor respekt for deres ønske om at leve uafhængigt af det offentlige. Jeg forstår virkelig, at man kan have det ønske, og jeg synes endda, at deres frihedstrang er meget sympatisk. Men der opkræves nu engang ejendomsskat i Danmark, og man kan ikke blive undtaget fra at betale de skatter, som det offentlige synes man skal betale, så jeg vil anbefale Annie Hansen at acceptere, at der oprettes en konto for hende, som kommunen både kan trække ejendomsskatten fra og indbetale hendes pension på. Annie skal bare se det som noget fiksfakseri, der ikke har med hende at gøre. Det er noget kommunen gør for sin egen skyld, og for at få tallene til at stemme hos kommunen selv. Det mister Annie og Marianne ikke deres frihed af,« siger han.

Mangler fristeder

Også formanden for folketingets social- og ældreudvalg, Kirsten Normann Andersen (SF), har sympati for de to.

»Jeg kan sagtens forstå behovet for at melde sig ud, men det er svært at forestille sig et samfund, hvor man ikke skal afholde formelle udgifter som for eksempel ejendomsskat. Men tankevækkende, at pligter ikke er gensidige. Her tænker jeg især på, at folkepensionen jo netop ville have resulteret i, at kvinden kunne betale sine regninger, men jeg synes at historien viser at der er brug for fristeder, hvor mennesker kan leve på deres egne betingelser,« siger hun.

Det lokalt valgte folketingsmedlem, Jacob Jensen (V) håber på en større åbenhed over for alternative måder at leve på.

»Selvfølgelig må folk leve som de finder bedst. Det er dog alligevel ikke helt så enkelt, da der jo kan opstå situationer, hvor personerne, får brug for lægehjælp herunder på sygehuset, og det skal jo finansieres af fællesskabet. Eller, hvis skorstenen ikke bliver renset korrekt, kan der opstå brand, hvor brandvæsenet skal rykke ud for at hjælpe. Så det er ikke så enkelt. I vore dage er det svært helt at lade sig isolere uden indvirkning på det omkringliggende samfund. Når det er sagt, så mener jeg, at vores samfund burde være så rummeligt, at der kan gøres plads til deres levevis i de få tilfælde, som det trods alt må være, uden at myndighederne skal komme og forsøge at »normalisere« familien. De ligger jo ingen til last eller beder som samfundets støtte. Selvom det kan være svært for de fleste at forstå deres levevis i 2021, så skal der væres plads til det også,« siger han.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk