22. september 2018
Asnæs Kirke har været Karin Bundgaard Nielsens arbejdsplads i 10 år, men når måneden slutter er det slut, for hun skal være provstFoto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Asnæs Kirke har været Karin Bundgaard Nielsens arbejdsplads i 10 år, men når måneden slutter er det slut, for hun skal være provstFoto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Provsten er helt sig selv med en bold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Provsten er helt sig selv med en bold
Odsherred - 14. april 2018 kl. 09:22
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Karin Bundgaard Nielsen har været præst i 18 år, de seneste 10 i Asnæs, hun har aldrig prøvet andet i sit voksenliv, og hun erkender, at præsterollen ryger med hvor hun går og er, men åndehuller skal der til, og her er fodbold perfekt.

»Da jeg var helt ung spillede jeg på Sjællandsserieholdet i Højby, og blev årets spiller, fordi kammeratskabet og fællesskabet betyder meget for mig, og sådan har jeg det stadig. Jeg kan godt lide at være med i et fællesskab, og jeg kan stadig rigtig godt lide at spille fodbold, for der får jeg lov til bare at være Karin,« siger hun til Nordvestnyt

Den 1.maj bliver hun ny provst i Ods-Skippinge provsti. Præstekjolen vil fortsat være kombineret med løbesko og fodboldstøvler, men hun tager gerne livtag med præsterollens mere oratoriske dele. Ordene står i rækker, når hun skal give et bud på, hvordan præstekollegerne kan mærke at hun bliver provst.

»En af kirkens største udfordringer bliver at fortælle, hvad det er kirken egentlig kan. Vi skal blive bedre til, at formidle hvad vi står for. Den gode fortælling er det møde vi skal have med mennesker i alle situationer, det fællesskab der er i kirken for mennesker, der har mistet, og i det hele taget, at vi er mere end en indspist gruppe af særligt hellige. Kirken er ikke kun for de troende, men også for dem, der tvivler,« siger hun til avisen.

Karin Bundgaard Nielsen erkender, at selvom hun kun er 46 år, så var muligheden for at blive provst en enestående mulighed.

»I Odsherred har vi tidehvervspræster, meget aktivistiske præster, ærkegrundtvigianere og højkirkelige. Vi har hele spektret blandt præsterne, men vi har stor respekt for hinanden så det har aldrig været et problem for sammenholdet, og jeg forventer da at vi kan tale os til rette, men på nogle områder skal der jo skæres igennem, og den lederrolle tager jeg gerne på mig,« siger hun og fortsætter:

Hun holder afskedsgudstjeneste i Asnæs Kirke den 6. maj kl. 10.30 og indsættelsesgudstjeneste i Nykøbing den 10. maj kl. 14.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk