15. november 2019
Pia Heike Johansen (th.) modtog kulturprisen af formanden for kulturudvalget, Gitte Hededam (S).
gallery icon

Se billedserie

Pia Heike Johansen (th.) modtog kulturprisen af formanden for kulturudvalget, Gitte Hededam (S).
Foto: Foto:Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Prisregn i Odsherred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Prisregn i Odsherred
Odsherred - 08. november 2019 kl. 21:59
Af Torben Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der blev delt i alt otte priser ud fredag aften ved Odshædring i Vallekilde-Hørve Kultur-& Idrætscenter.

Første pris, som blev uddelt, var handicapprisen, som gik til bygge- og samarbejdsudvalget for Borren, Højby Kultur- og Idrætscenter. Lis Ingemann (S) og Lene Danielsen fra handicapudvalget motiverede prisen ved at påpege, at der i hele forløbet - fra den spæde start på byggeriet til det færdige resultat - har været fokus på tilgængelighed og adgang for mennesker med handicap.

Borrens bygge- og samarbejdsudvalg kom på scenen for at blive hyldet.

Kulturprisen gik til Pia Heike Johansen, 8B Kunstkollektivet. Formanden for kultur-og oplysningsudvalget, Gitte Hededam (S), pointerede, at der havde været mange kvalificerede kandidater, og at valget ikke havde været nemt. Pia Heike Johansen vandt prisen for sit engagement med omdannelsen af købmandsgården i Unnerud til Kunstkolletivet 8B. Hun har sammen med den lille landsby og Egebjerghalvøen gjort huset til et unikt sted for kunsthåndværkere fra ind- og udland.

Pia Heike Johansen var meget bevæget over at få prisen, og hun takkede en række af de lokale beboere, som har været med til at gøre projektet muligt.

Fritidsprisen blev uddelt til Joan Almgren, Odsherred Museumsforening. Hun har blandt andet været med til at indrette et krearum i træbygningen overfor museets hovedindgang. I krearummet kan børnefamilierne og andre gæster fordybe sig med at tegne, male på sten og læse stedets historie.

Unge-kulturprisen gik til Tobias Yohannes, som er elevrådsformand på Odsherreds Gymnasium. Han er meget samfundsorienteret og leder en musical, lød det i begrundelsen.

Prisen Odsherred Påskønner blev fundet ved en afstemning, hvor alle kunne deltage i stemmeafgivningen, og vinderen blev Jørgen Preuss, Vig, som er involveret i mange projekter i sit lokalsamfund.

15 idrætsfolk blev også hædret for deres præstationer i det sidste år: Tim Aagesen (Rørvig Sejlklub), Elias Noe (Dragsholm Svømmeklub), Bo Augustsen (VHG Badminton), Alex Svendsen (Roskilde BMX), Svend Mathiasen (Odsherred Golfklub), Elmer Wagner, Astrid Lindberg Hermann, Ella Lindberg Hermann, Melanie Bengtson, Rosa Lindberg Hermann, Robert Larsen, Gert Hansen, Kristina Agerbæk, Michelle Wehage, Jacob Larsen (alle fra Nykøbing Sj. Skytteforening).

Masser af underholdning var der også ved det flotte arrangement: Anna Karina Berg dirigerede et sammensat kor, elever fra Den Rytmiske Højskole spillede og sang, og Gerda Lyhn var også på scenen. Tegneren Kasper Købke var aftenens konferencier.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk