14. december 2018
I »Clean Out Loud«-campen på Roskilde Festival er daglige skraldeparader en del af det bæredygtige koncept. Foto: Mathias Ambus, Vallekilde Højskole
I »Clean Out Loud«-campen på Roskilde Festival er daglige skraldeparader en del af det bæredygtige koncept. Foto: Mathias Ambus, Vallekilde Højskole
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pris til højskole for ren lejr på Roskilde Festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pris til højskole for ren lejr på Roskilde Festival
Odsherred - 04. december 2018 kl. 11:23
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kursister fra Vallekilde Højskole har siden 2011 organiseret Roskilde Festivals »Clean Out Loud«-camp, hvor godt 10.000 festivalgængere i fællesskab sørger for, at området efterlades rent og pænt.

Projektet hædres nu med Højskolepædagogisk Pris på 25.000 kr.

- Med projektet er det lykkedes Vallekilde Højskole at skabe et stærkt, forpligtende fællesskab og en konkret forandring i vores fælles verden, lyder det blandt andet i begrundelsen.

Vallekilde Højskole har skabt »en virkelighedsnær pædagogik, der udfordrer højskolens egen boble og arbejder på tværs af traditionelle discipliner - i sammenspil mellem elever, lærere og verden«, hedder det videre.

I »Clean Out Loud«-campen rydder festivalgæsterne op efter sig; affaldssortering, daglige skraldeparader og lignende er en del af campens faste program.

- Det er lykkedes Vallekilde Højskole at kombinere fagligheden i undervisningen, skolen som pædagogisk institution og den verden, der viser sig udenfor, på en måde hvor de enkelte forhold gensidigt beriger hinanden. Fagligheden løftes samtidig med, at derarbejdes konkret med en forandring i vores fælles verden, lyder det i pris-motiveringen.

Højskolepædagogisk Pris uddeles årligt af Folkehøjskolernes Forening i Danmark i samarbejde med Højskolebladet. Formålet er at udbrede kendskabet til højskolepædagogik som et særligt pædagogisk felt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk