21. september 2021
Der er endnu ikke lavet aftaler med bands, men i en video, som Biblioteker og Kulturhuse har lagt op på sn.dk, antyder Jesper Bertelsen, at der måske kan komme en drive-in-koncert med orkestret Nice Guys.
Der er endnu ikke lavet aftaler med bands, men i en video, som Biblioteker og Kulturhuse har lagt op på sn.dk, antyder Jesper Bertelsen, at der måske kan komme en drive-in-koncert med orkestret Nice Guys.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Planer om drive-in-koncert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Planer om drive-in-koncert
Odsherred - 27. april 2020 kl. 08:42
Af Stefan Andreasen

Jesper Bertelsen fra Biblioteker og Kulturhuse i Odsherred har planer om en drive-in-koncert og har fået Lars Gjerlufsen fra Den Rytmiske Højskole i Jyderup ved Vig med på tanken.

Højskolens overdækkede udendørs-scene har i de senere år været brugt flittigt, blandt andet som samlingspunkt ved folkemøderne og til koncerter, blandt andet med Folkeklubben under Geopark Festival - nu er scenen og ikke mindst arealet foran scenen kommet i søgelyset til en corona-sikker drive-in-koncert.

- Vi har scenen, og vi har græsplænen, og det stiller vi gerne til rådighed til en drive-in-koncert, siger højskoleforstander Lars Gjerlufsen.

- Når der er Vig Festival stiller vi 50-60 tipi-telte op, og de står med noget afstand, så mon ikke der kan holde 100 biler til en drive-in-koncert, siger forstanderen.

Det er Jesper Bertelsen, leder af Biblioteker og Kulturhuse i Odsherred, der har forespurgt på højskolen.

Pakhuset i Nykøbing Sjælland og Aksen i Asnæs er aktuelt lukket på grund af corona-epidemien.

- Vi savner musikken og musikerne, og vi savner vores publikum, mener Jesper Bertelsen.

Han understreger, at drive-in-idéen er helt frisk, og der er endnu ikke indgået aftaler.

I en video, som Biblioteker og Kulturhuse har lagt op på sn.dk, antyder Jesper Bertelsen, at der måske kan komme en drive-in-koncert med det lokale orkester Nice Guys, som ofte huserer i Pakhuset.

Orkestret har tidligere spillet tag-koncerter til ære for The Beatles og var i gang med en koncert-række med »Beatles efter Beatles«, da corona-epedemien brød ud.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk