18. november 2019
Sanger, performancekunstner, forfatter og maler Lisbeth Hultmann ved klaveret. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Sanger, performancekunstner, forfatter og maler Lisbeth Hultmann ved klaveret. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Operasanger udstiller malerier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Operasanger udstiller malerier
Odsherred - 17. oktober 2019 kl. 19:37
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Koloratur-sopran Lisbeth Hultmann, der siden barndommen har haft tæt tilknytning til Odsherred og Klint, hvor familien har sommerhus i Martinus Center Klint, er også maler og inviterer fredag den 18. oktober kl. 19 til fernisering på sin udstilling på centeret, hvor hun også optræder med sang.

- Koloratur betyder farve og små hurtige bevægelser i en sang. Ligesom mine sange bliver til, mens jeg er travlt optaget af andre gøremål, foregår skabelsen af mine billeder så lynhurtigt, at jeg ikke selv kan nå at kontrollere dem, siger Lisbeth Hultmann.

Hendes malerier formidler, ligesom hendes sange, en eventyrlig og spirituel verden med anstrøg af drømmende stemning og karakter.

Igennem mange år har hun opøvet evnen til at improvisere i sin sang som performancekunstner.

Hun er uddannet operasanger og bevægelsespædagog, har arbejdet med dans og taget en psykoterapeutisk uddannelse.

I 2013 udgav Lisbeth Hultmann bogen »Stemmens kraft«, og den nye bog »Stemmen er en sladrehank« er netop udkommet.

- Jeg har stor kærlighed for landskab og natur i Odsherred, som er meget inspirerende. Selvom jeg bor i Gilleleje, bliver det ikke overgået af Odsherred, der har en større uberørthed, vild natur og skønhed.

- Martinus Center var grundlag for min spirituelle opvækst og søgen efter svar på livets store spørgsmål. For mig er det spirituelle forbundet med mit kunstneriske udtryk i musik og billeder.

- Jeg sang, før jeg kunne tale, og tegnede hele min barndom og ungdom. Naturen, stilheden, landskabet er en stor inspiration, fortæller kunstneren.

- I en digitaliseret verden, hvor mennesker er i fare for at udtørre åndeligt og blive som »øde øer«, er det healende og velgørende at dvæle i naturen og mødes i et kulturelt og skabende fællesskab, siger Lisbeth Hultmann.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk