20. oktober 2021
Thomas Burø fremlagde sin Ph.d-forskning om det særlige ved Odsherreds tæt sammenvævede kulturliv - her er han ved sin felt-model. Foto: Stefan Andreasen
gallery icon

Se billedserie

Thomas Burø fremlagde sin Ph.d-forskning om det særlige ved Odsherreds tæt sammenvævede kulturliv - her er han ved sin felt-model. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Odsherreds sammenvævede kulturliv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odsherreds sammenvævede kulturliv
Odsherred - 13. oktober 2021 kl. 08:44
Af Stefan Andreasen

Det ligner et avantgade-kunstværk, en hybrid mellem maleri og vævning; det kunne være kreeret af en Odsherred-kunstner i 1970'erne.

Men det er en akademisk forskningsmodel, som tidligere kulturfestival-leder og højskolelærer i Odsherred, Thomas Burø, har kreeret i arbejdet med sin Ph.d-afhandling "Land of Light" fra 2020 - om det særlige ved Odsherreds rigt voksende kulturliv. De mange samarbejdsprojekter.

Helt bogstaveligt har han fra 2000-2018 kortlagt Odsherreds kulturaktører og deres tætte forbindelser. Som en dyreadfærdsforsker, der ved hjælp af radiosendere kortlægger tamkattes færdsel i et villakvarter i nattens mørke.

Tirsdag fremlagde Burø sin forskning for et særligt publikum med antennerne ude i Odsherred Teaters prøvesal - selve Odsherreds kulturliv.

- Det her er jo i virkeligheden det rigtige forsvar af min Ph.d. Så der er lige lidt uro i den her krop nu, sagde han og så ud over kulturinstitutions-ledere, kunstnere, musikere, kommunale ledere, politikere, forenings- og festivalformænd.

Netop den population, det netværk, som Thomas Burø har beskrevet i sit økologiske feltarbejde. Og her menes ikke økologi som bæredygtige fødevarer, men det økologiske forskningsbegreb, som Darwin introducerede for 150 år siden, da han beskrev dyre-populationers udvikling.

Netværkets opbygning
Thomas Burø har sat nåle på et Odsherred-kort på de steder, hvor der er kulturaktiviteter, og derefter har han med røde, grønne, sorte og hvide elastikker vist fire forskellige typer af forbindelseslinjer i kulturlivet. Ikke overraskende er der tætte linjer i og omkring byerne, men netværket går på kryds og tværs i hele Odsherred. Også ude ved kysterne.

Der er de faste forbindelser - oftest mellem kulturinstitutioner og organisationer - som giver en fast grundrytme i kulturlivet. Så er der de uformelle forbindelser, kaffemøder og underhåndsaftaler, der ikke er nedskrevet. For eksempel Odsherreds kulturleder-netværk, der mødes uformelt med kulturforvaltningen. Det styrker kulturfundamentet og er et særkende ved Odsherred.

Så er der formelle, episodiske forbindelser - forfattere eller musikere der på kontrakt optræder i Odsherred og giver variation til kulturlivet. Og så er der de uformelle episodiske forbindelser:

- Det kunne være en højskoleelev, der lige ringer til Biblioteker og Kulturhuse for at låne nogle højttalere og bagefter ringer til Den Rytmiske Højskole for at låne en guitarforstærker. Det uformelle er med til at understøtte og muliggøre udvikling af kulturlivet. Risikoen er, at man begynder at diskutere, om der burde betales eller på anden måde gengældes for de lånte ting. Hvis det begynder at ske, slår man kultursystemet ihjel, mente Thomas Burø.

Et sammenskudsgilde
Thomas Burø beskriver i sin Ph.d.-afhandling Odsherreds velfungerende kulturliv som en slags sammenskudsgilde, hvor netværk og lang tids erfaringer og kendskab til hinanden på kryds og tværs kan få ting til at ske, også selvom midler og ressourcer ikke altid er til stede på forhånd.

- Det er hårde tider i provinsen. Øde gader ligger hen. Lukkede butikker, mon de nogensinde åbner igen, sang musiker Tom Eriksen indledningsvis i sin blues om at rejse langt væk uden at se sig tilbage.

Hvis man skal læne sig op ad Thomas Burøs forskning er der håb for Odsherreds kulturliv. Hvis man passer og plejer forbindelserne - de røde, grønne, hvide og sorte linjer.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk