18. april 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Musikforening rykker indendørs med Poul Krebs-koncert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musikforening rykker indendørs med Poul Krebs-koncert
Odsherred - 10. december 2020 kl. 14:30
Af Stefan Andreasen

Foreningen Musik og Kultur i Odsherred, MOKIO, var corona-tidens første til at arrangere drive-in og sid-ned-koncerter i Højby i Odsherred og rykker nu indendørs i Borren - Højby Kultur- og Idrætscenter med en intimkoncert med Poul Krebs den 19. februar.

Trubaduren har i år haft 25 års jubilæum med gennembruds-albummet »Små Sensationer«, der blandt andet rummer sangen »Sådan nogen som os«.

Poul Krebs har gennem årene skrevet flere end 500 sange, har spillet mere end 1000 koncerter og udgivet 24 albums.

Han opsuger underfundige, skæve historier på sin vej og omsætter dem til sangtekster, senest på »Maleren og delfinerne på bugten« fra 2017.

Som opvarming har Poul Krebs den lokale countrysanger Karin Eurén, der inviterer publikum med en tur i livets rutsjebane - ord om det levede liv, glæde og smerte; akkompagneret af country-toner og nordiske vibes.

Karin Eurén går på scenen 18.45, og kl. 20.15 - efter pause og sceneskifte - begynder koncerten med Poul Krebs.

Dørene lukker kl. 22 på grund af corona-restriktionerne.

Musik og Kultur i Odsherred får hjælp til arrangementet af Højby Lokalråd og Asgaard Rock Festival.

- Der er kun 225 billetter til salg, på grund af corona-restriktionerne, så »først til mølle«-princippet gælder, siger Anders Munch, formand for Musik og Kultur i Odsherred.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk