20. februar 2020
Programmet er nu klar til den første lysfestival i Nykøbing Sjælland - syv timers Modlys Festival med et væld af lysgivende oplevelser. Operasanger og performancekunstner Annemette Pødenphandt sidste sommer opleves til Geopark Festival, og til Modlys Festival er hun på banen igen med et nykomponeret værk. Foto: Stefan Andreasen
gallery icon

Se billedserie

Programmet er nu klar til den første lysfestival i Nykøbing Sjælland - syv timers Modlys Festival med et væld af lysgivende oplevelser. Operasanger og performancekunstner Annemette Pødenphandt sidste sommer opleves til Geopark Festival, og til Modlys Festival er hun på banen igen med et nykomponeret værk. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lysfestival: Med lys og lygte i købstadens mørke gader og stræder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lysfestival: Med lys og lygte i købstadens mørke gader og stræder
Odsherred - 22. januar 2020 kl. 22:01
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Programmet er nu klar til den første lysfestival i Nykøbing Sjælland - syv timer med et væld af lysgivende oplevelser i mørket.

Den borgerinddragende Modlys Festival, der finder sted lørdag den 15. februar i vinterferien, skal blive en smuk, spændende, sansemættet oplevelse, hvor der eksperimenteres med lys og mørke og krydres med finurlige elementer, siger kulturkonsulent Helle Christence Ankerstjerne.

Hun er ankerkvinde på købstadens første lysfestival, hvor deltagerne fejrer, at lyset vender tilbage efter vintermørket.

Helle Christence Ankerstjerne har netop færdiggjort det velspækkede program, hvor cirka 40 engagerede deltagere og tovholdere har bidraget med et væld af lysgivende kultur-oplevelser til borgere og sommerhusejere.

Kunstinstallationer og -udstillinger, stemningsfulde foredrag og oplæsninger, musik iklædt særlig scenografi, spejdernes lygteoptog i midtbyen, lysprojektioner i passager, dj-optrædener, ildshow i gågaden, musikere der dukker op i gadebilledet, glasmageri, lasershow i Nykøbing Svømmehal, fotokonkurrence og meget mere er på programmet.

- Mange frivillige står bag lysfestivalen og hjælper hinanden på kryds og tværs i et stort socialt og kulturelt fællesskab. Det vil kunne mærkes på oplevelsen, mener Helle Christence Ankerstjerne.

- Vi oplyser byen med lys-effekter, figurer, bål, lygter og meget mere i gader og stræder. Byens borgere og butikker tænder lys i vinduerne, og hele Nykøbing vil summe af liv og lys denne vinteraften, siger Helle Christence Ankerstjerne.

Foran Kulturhus pakhuset vil der blive opstillet en installation med 3000 LED-lamper, der placeres smukt som en lysblomstermark.

I Algade vil der blive opstillet bæredygtige installationer med hundredvis af LED-bloklys, anbragt i indsamlede konservesglas.

I Nykøbing Sj. Svømmehal er der lysfest med DJ Sommers Lasershow & Diskotek og i kedelhallerne på Nykøbing Sj. Varmeværk på Billesvej er der råt rave-party med DJ Rene Kim.

På Musikscenen i Kulturhus Pakhuset vender DJ Ika plader indenfor genrerne funk, jazz, worldmusic og rock.

I Nykøbing Sj. Kirke vil operasanger Annemette Pødenphandt opføre værket »ReBuilding«, og Emil Savery Trio spiller »Jazz Musical Koncert«.

Og i Odsherred Teaters prøvesal udstiller den finsk fødte guldsmed og billedkunstner Mari Keto sin kunstinstallation »Butterfly Effect«.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk