20. november 2019
Der har været uønsket besøg på byggepladsen ved den kommende Egebjerg Familieplads på Egebjerg Skole.
Der har været uønsket besøg på byggepladsen ved den kommende Egebjerg Familieplads på Egebjerg Skole.
Foto: Foto:Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Legeplads udsat for hærværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Legeplads udsat for hærværk
Odsherred - 18. oktober 2019 kl. 19:27
Af Helene Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lige så glad Anja Hornebo Bak fra Egejerg har været for at stå i spidsen for et omfattende projekt med at indrette Egebjerg Familieplads i skolegården på Egebjerg Skole, lige så ærgerlig var hun, da hun onsdag konstaterede, at der har været nogle personer inde på den afspærrede del af byggepladsen og bevidst ødelagt en del af inventaret og det arbejde, som frivillige fra byen har brugt to weekender på at bygge op.

- De har pillet minestrimlen ned og prøvet at komme ind til parkur-banen. Der er et lille rullebord, som de har kørt eller slået i stykker. Endelig er der også nogle stole til loungen, som er gået i stykker, fortæller Anja Hornebo Bak.

Projektet vil gøre den lidt kedelige skolegård til et mere hyggeligt område med siddepladser, aktiviteter og hyggekroge for skolens elever - men også for resten af Egebjergs borgere.

- Det er megaærgerligt, når der nu er blevet brugt tid og energi på det, siger Anja Hornebo Bak.

Hun regner med at tage kontakt til Egebjerg Skole efter ferien, så dens overvågning kan afsløre, hvem gerningsmændene er.

- Jeg tror, det er store børn eller unge, så jeg kunne da håbe på, at de selv eller deres forældre melder sig og erkender, at de nok har dummet sig, siger Anja Hornebo Bak.

Gruppen bag Egebjerg Familieplads mødes igen på lørdag, hvor de tager arbejdshandskerne på og arbejder videre med Egebjerg Familieplads.

- Så skal vi lige have det sidste på plads. Der skal blandt andet lægges noget gummibelægning på. Legepladsen skal også godkendes af Odsherred Kommune, så den forhåbentlig kan indvies i slutningen af november, siger Anja Hornebo Bak.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk